mandag den 31. december 2012

Kunsten at hoppe i stilletter...

Farvel 2012. Det har været hyggeligt. Og sjovt. Og fuld at overraskelser.

Antal flytninger: 1 (Har dog stadig det halve af mit liv stående i et opmagasineringsrum i Sydhavm - trættende!)

Antal ord brugt for meget: "20 blå Camel, tak!", "Bare på beløbet.", "Bevares!!!" (- Og lidt "FUUUCK", og "pis mig i øret")

Antal ord brugt for lidt: "Tak!", "Jeg elsker dig!", "Bare en lille salat og en kildevand, tak..."

Opture:
  • Gåture på Assistensen
  • Dronning Louises Bro ved skumringstide
  • At blive 31
  • At blive moster

Nedture:
  • Snart at være boligløs
  • Punkteringer (Det var vist 6 - føles som millioner!)
  • Regnvejr

Bedste film: De Urørlige

Bedste bog slugt: Dans, dans, dans (af Murakami - selvfølgelig!)

Dårligt eller middelmådigt teater set: ALT for meget....

Godt teater set: Heldigvis noget! Er stadig lidt på røven over Goebbels time fra Folketeatret og Sonetter fra Det Kongelige.

Nu glæder jeg mig helt vildt til at se, hvad 2013 har at byde på. Selvom jeg pr. 1/2 lige nu ikke har et sted at bo... (Boligløs... igen!). 

Og i aften, når alle drager til vilde fester, med højt hår og endnu højere forventninger (der desværre sjældent bliver indfriet), kravler jeg i den lille røde, sætter håret, krammer yndlingsmennesket og hopper ind i det nye år i de gamle stilletter!

Må alle i der læser med, få et fantastisk og lykkebringende nytår. Jeg glæder mig til at dele 2013 med jer!



Vi ses i 2013!


lørdag den 29. december 2012

Hvem der bare hed Iben...

Så kunne kørelærerens Jenny ryge og rejse...

Ham Kristen Skjern skulle ikke løbe ret stærkt! Jeg var ikke ret gammel, da jeg første gang forelskede mig dybt i Kristen og heppede højt på ham og Elisabeth. Og når jeg i dag ikke har noget at give mig til, så ynder jeg at snuppe et par afsnit Matador. Det er så fint. Og hyggeligt. Og fandens godt lavet.

Altså, se bare her. (Hvem drømmer ikke om, at blive scoret sådan?)

Og nytårsaften tager jeg et yndlingsmenneske under armen og tager på Folketeatret og ser Kærestebreve (Man glemmer vel ikke bare sådan sine gamle flammer...)

Bevares. Min søster kalder mig mormor. Men mit image skal vel passe til mine nye sokker...

Endelig varme tæer


tirsdag den 25. december 2012

Glade jul...

Dejlige jul... virkelig. Det har været jul, lige som jul skal være. Weber-and, brætspil, gåture, gaveræs og en lille smule tømmermænd.
Efter to dages konstant konsumering af mad, slik, kager og rødvin, ligner jeg nu så meget en spærreballon, at jeg umuligt kan overskue andet, end at kravle i hyggebuksen og gå i hi med ny litteratur.

I dag siger billeder meget mere end millioner af ord...


'













Glædelig jul!


lørdag den 22. december 2012

fredag den 21. december 2012

Hjem til jul...

Tre voksne mennesker, en Grand Danois og en frygtelig masse julegaver i en Kia Picanto - og BUM, så var man pludselig i Jylland.
Så længe der er kaffe i koppen og god musik i bilradioen...

Skrålede højt med på noget Robbie, mens lyden af store rejsedag klingede hult i luften over Storebælt.

Glædelig jul!


Storebæltsbroen


onsdag den 19. december 2012

Om onsdage, hvor intet kan gå galt...

Men hov. Hvad er det? Solen skinner over København, frosten bider i kinderne, og midt på Dronning Louises Bro sidder en mand og spiller vild og heftig julemusik på sin saxofon. 
Lige der kunne jeg ikke lade være med at smile.

Jeg skriver sene julekort og har købt en helt særlig gave, til en helt særlig ven. På fredag skal jeg hjem til jul - og hvis vi er heldige, er vi stadig i live lørdag morgen...


Fredensbro




tirsdag den 18. december 2012

Regn på min rude...

To dråber regn mere, og jeg slår op. Helt ærligt!

Jeg er våd på røven, har istapper i stedet for tæer, Portishead kommer til NorthSide og jeg har ingen penge at købe billet for... 

Og så vil nogen (caféen på diamanten...) have 25 kr(!!!) for en kop filterkaffe.

Dagens udsgigt... Den Sorte Diamant

(Men der er altså ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Når jeg igen er kommet hjem gennem regnen, står aftenen på risengrød og Love Actually. Det er jo for filan kun jul én gang om året...)


onsdag den 12. december 2012

Noget om december-optur...

Øj, hvor jeg elsker jul. Helt seriøst. Jeg ELSKER december med alle dens glæder.

Jeg elsker, at det er okay at synge himmelråbene højt med på al julemusik. (Selv "Last Christmas"...).

Jeg elsker at købe små fine gaver til folk, jeg holder af.

Jeg elsker, at jeg allerede har taget 1 kg på, fordi jeg ikke kan stå for hverken klejner eller brunkager... Eller konfekt og chokolade og figner og dadler og....

Jeg elsker at have huset fuld af hemmeligheder. Og vide at der også er nogle der har hemmeligheder for mig.

Jeg elsker, at der er lys overalt. Hvor end man kigger, er der lys og farver og mennesker der smiler.

Jeg elsker, at solen snart vender tilbage igen.

Og til damen der i dag ønskede mig lige lukt i helvede, fordi jeg åbenbart tog lige den parkeringsplads, hun havde udset sig fra den anden ende af den overfyldte parkeringsplads: Rigtig glædelig jul!!!! (Jeg håber ikke bitterheden strammer for meget i ballerne... Det skulle jo nødig være en fornøjelse...)

Lido Biografen, Vejle


tirsdag den 11. december 2012

Kolde tæer...

Er et tegn på et varmt hjerte. Hvis det passer, har jeg sgu verdens varmeste hjerte!

"Så kravl ned under dynen og tag et par sokker på" hører jeg min mor sige. Bevares. Det gør jeg så. Og mens jeg ligger her, kan jeg hygge mig med serier på Netflix, thé og lyden af hunden der snorker.

Jeg kan nu alligevel ikke lade være med, at tænke tilbage på de glade dage, hvor verden så sådan ud:

Dengang det var sommer...


lørdag den 8. december 2012

Det' sørme, det' snart, det' jul...

Jeg har købt en julegave i dag. Til mig selv.

Glædelig jul Karina! Mange tak...



torsdag den 6. december 2012

Nu er det altså jul igen...

Mine kinder er røde, mine tæer er blå. Mine fingre prikker og mine bedste støvler er allerede smadret af salt...

Men det er december og solen skinner.

Jeg lukker sgu min indre nisse ud...!

Thors Bakke, Randers


lørdag den 1. december 2012

med øjne så små...

Jeg har været tidligt på færde i dag. Så tidligt, at ikke engang 7/11 på Hovedbanegården havde åben. Need I say, at dem på 4. holdt fest i nat? En af de der fester der aldrig får ende. Hvor topmålet af underholdning, er en playliste der skiftevis kaster ting ud som Gangnam Style, Kaj og Andrea, Justin Bieber... og så lige et skud Ace of Base...

De lukkede festen kl. 4.33. Mit vækkeur ringede kl. 4.45. Det er derfor ikke overraskende, at jeg startede dagen en anelse gnaven, med øjne så små som knappenålshoveder. Men heldigvis ventede der en dejlig plads i en næsten tom stillekupé. Kaffen er god, hele toget sover, der er internet og Netflix. 

Og nu Jylland. Med gode mennesker og masser af spass....

P.s. Jo bevares. Jeg er træt. Men når man ser solen stå op over Lillebælt og en fiskekutter kommer tøffende langt under én og broen. Ja, der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget!


tirsdag den 27. november 2012

Helt urørlig!

Det sker ikke så tit, at jeg ser en film, der nærmest får mig til at tisse i bukserne af fryd. Men i dag skete det. I sal 18 i Palads sad jeg og lo hjerteligt, mens store tårer samtidig gled ned af kinderne på mig. 

Jeg er normalt ikke sådan en, der tuder højlydt ned i min café latte. Men i dag!

De urørlige. Ægte feel-good. Ægte bromance. Ægte fransk film-kærlighed.

Hvis jeg kunne, så jeg den igen i morgen. Og i overmorgen...

Og inden du på forhånd rynker på næsen af ægte fransk bromance, kan jeg kun sige, at det slet ikke er som man forventer. Det er vildt, voldsomt og...

Ja, ja.... Gå nu bare i biffen, for filan!



onsdag den 21. november 2012

Hvem sagde lort?

I går Peter Plys - i dag små kattekillinger....

Men der er bare dage, hvor man har brug for denne her slags nuttethed.

Mens jeg tørrer endnu en hundelort af min sko og sender ond karma til dem, der ikke gider samle deres hunds pubæ op, kan du jo hygge dig med denne her.



Glædelig lortedag!

tirsdag den 20. november 2012

Så sandt #9

Okay, det kan godt være, at dagen startede med, at jeg trådte i verdens største hundelort. Post Danmark har også smidt min dyre og længe ventede pakke væk. Og måske er det virkelig altid overskyet, lige der hvor jeg går....

Men jeg har kaffe, chokolade, Kenneth Bager i ørerne og kilometervis af arbejde jeg skal have lavet...





Og når mørket falder på og der er helt stille, vil man måske kunne høre mig klukke i læselampens skær:



Det kan godt være, at det ikke er Verden ifølge Garp - Men det er mindst lige så rørende, tragisk og morsomt.

Sidste nat i Twisted River. John Irving, du må forstyrre min nattesøvn - Anytime!




fredag den 9. november 2012

Hvor blev den af?

Kulturen? Hvor er den mon forsvundet hen, her på bloggen? Det er jo det, den skal handle om...

Men det er svært. Bare at finde på noget at skrive om. Og det er ikke fordi, jeg ikke oplever noget. Det er bare så pokkers svært at få det ned på skrift!

Jeg vil ikke give op og lukke bloggen. Men jeg må gå lidt i tankeboks for at finde ud af, hvor bloggen skal hen.

Men først vil jeg tælle ned til "Sonetter" på Det Kongelige Teater i aften.

Oh fryd!


mandag den 29. oktober 2012

Arbejde med fryns på...

Jeg har flyttet kontoret med på café.

Ups:
  • Gratis Wifi
  • Café latte i STORE glas
  • ... Mere kaffe
Downs:

  • Koffeinchok
  • Grædende pengepung

Men hyggeligt er det skam!



Jeg er efterhånden ved at vænne mig til livet som eksil-jyde. Om end jeg har taget mig selv i at savne Århus, er jeg begyndt at se fordelene ved livet i København. Jeg planlægger blandt andet et indlæg om fantastisk teater i det offentlige rum. Altså, når jeg lige får tid....


torsdag den 25. oktober 2012

Kultur med guld på, såmænd...

Jeg tog en smut forbi Nationalmuseet i dag. Det var skam meget hyggeligt. Der lugtede lidt af tun. Caféen var lukket. 2g fra Skive Gymnasium var på tur...

Men der var da et par pæne drikkehorn ...


Andet man bare må se?


torsdag den 18. oktober 2012

Drømmetydning...

Jeg har været til fin fest hos Helle Thorning. I nat. I min drøm. Vi fik kåljuice til velkomstdrink. Den smagte ikke godt. Holger K. var der også. Han blærede sig med sin ministerpost. Og lød som en gris, når han lo af sine egne vittigheder...

Kære børn, hvad kan vi så udlede af det? Ja hvad?!?

Forvirret på alle planer!


torsdag den 4. oktober 2012

Pump it up...

Jeg har været til fitness i dag. For første gang i evigheder (noget med otte år...).

Og mens vi lå der, et helt hold til "stram op", og gryntede så godt vi kunne, stod instruktøren glad, frejdig og hoppede, mens hun skreg "HUSK!!! Sved er fedt der græder!" Og klappede i hænderne.

Jeg kan ikke løfte mine arme. Jeg er bange for at mine baller er ved at falde af. Jeg har lige spist chokolade.

Om lidt tager jeg afsted igen. I LOVE IT!


onsdag den 3. oktober 2012

Piv, piv...

Og atter piv!

Hvor meget kan man kaste op, før verden går under? Hvorfor hedder det egentlig roskildesyge? Og holder det mon nogensinde op?

tirsdag den 25. september 2012

Øjne i mørket

Ny hobby: At sidde i mørket med en kande vin og glo ind af vinduerne hos dem der bor overfor. Jeps, jeg ved det er forkert. 

Men det er jo ti små fjernsyn, der bare blinker til mig!!! Se, hun lakerer negle, han ser fodbold og klør sig selv i skridtet, de skændes og har make-up sex....

Voyeur?! Noget må ske, så jeg ikke ender sådan her.

(Var forresten en tur i Eventministeriet i weekenden. Et initiativ vi kan lide, ja tak. - Og deres version af Hitchcock-gyset Rare Window, var bestemt seværdig. Mere af det, tak!)







lørdag den 22. september 2012

Cyklus

Der er dage hvor verden er ond, mørk og fuld af efterår.

Og så er der dage, hvor man bare er ligeglad, tager løbeskoene på og drager på tur.

Efterår, jeg elsker dig faktisk!

Assistens Kirkegården


torsdag den 20. september 2012

Københavnerliv

Så skete det. Jeg har slået mig ned midt på Nørrebro. Lige der hvor kulturerne mødes. Hvor byen aldrig rigtig sover. 

Og jeg elsker det!


Jeg er blevet indehaver af en cykel, der er så grim, at ikke engang et Istagramfilter kan gøre den pæn. Men måske jeg så får lov at beholde den!? 
Hvorfor denne, ellers så pæne, mand åbenbart skal være påklædt i stråhat og halstørklæde ved jeg ikke. Men jeg synes nu ret godt om det alligevel. (Hans Knudsens Plads)


Jeg har fået en ny svaghed. Mad fra den lille Viet-Thai på Frederiksborg på Nørrebro. De laver den bedste Phò Bò jeg nogensinde har fået (Det er nummer 22 på kortet. Prøv den!). Og rullerne var også rigtig gode. Jeg fornemmer, dette bekendskab kommer til at blive dyrt. (Besøg deres hjemmeside her.)


Og så sluttede jeg en helt almidelig onsdag med portvin og cigar.... 
Det er skam slet ikke så tosset, det der København.

Men er der noget, jeg bare må opleve. Hvor er de fede forretninger, boghandlere, fester, koncerter? Smid endelig et tip. Så hjælper vi hinanden! 


torsdag den 13. september 2012

Plus, minus, Finn og Jette...

Nogle gange tænker jeg, hvem der bare var 14 år igen. 14 år og ubekymret.

Ding Dong, er der flere skinketoast? Hvad gør jeg med den bums i panden? Og mon der er Musik og Fis i fjerneren?

Og så alligevel... Det kan da godt være, at jeg er 31 år uden på (Og 80 på indersiden... Sådan føles det i hvert fald i dag).

Men gad jeg virkelig være 14 år igen? Og var Finn og Jette egentlig sjove?

Det kan jeg så overveje, mens jeg finder slumretæppet frem og snupper en Blomme i Madeira...

tirsdag den 11. september 2012

We'll meet again...

Jeg var faktisk gået hen og blevet lidt træt. Træt af Århus (Nej, undskyld: Aarhus!). 

Jeg ved sgu ikke hvorfor. Jeg er måske bare en rastløs sjæl, der gerne skal skifte ham, hjem og omgivelser lidt oftere end de fleste.

Men jeg var begyndt at bilde mig selv ind, at Århus var en død sild, en by der var gået i stå, et limbo-land uden udfordringer og nye overraskelser.

Så jeg sagde min lille kollegielejlighed op, pakkede alle mine ting sammen, deponerede dem i BoxIt og begyndte for alvor at lede efter en lejlighed i København.

Men hvad sker der så? Århus slår da bare igen.

Minder mig om: 


Alle de mange hyggelige og hemmelige hjørner og kringelkroge jeg kommer til at savne... (Psst... Her er vi i byttebiksen lige overfor Løve's Bog - og Vincafe)

Hvor meget humor du i virkeligheden har, kære Århus. (Her den store tavle på Store Torv, hvor man under Festugen kunne skrive, hvad man drømmer om at nå, før man dør... Gad egentlig godt at vide, om det overhovedet er muligt at planke og have sex på samme tid?!)

Hvor meget jeg elsker god sushi med de bedste venner

Hvor uendelig lidt der skal til, før du får mig til at smile...

Jeg kommer altså smadder meget til at savne dig kære Århus. Undskyld jeg ikke så alle dine kvaliteter i tide!

Men nu rejser jeg til København. Slår mig ned på Nørrebro. Men jeg vil altid huske dig.

Og undskyld at jeg spørger, men:

(Store Torv, Festugen 2012)


onsdag den 29. august 2012

Ud og se...

Da damen i billetsalget spurgte, om jeg skulle have en pladsbillet, svarede jeg -heldigvis - nej.

Pladsen ved siden af det eneste fungerende toilet er top. Men så er det jo heldigt, at der er mindst 40 grader. Og ingen aircon.

Og skide mange tak til det unge par- med baby - der har taget en ramme øl og en boomblaster med. Hvordan kunne i vide, at jeg er helt pjattet med trance-dance-techno - specielt når jeg kører tog??!? SKIDE tak!

Endnu en herlig eftermiddag med DSB...

tirsdag den 28. august 2012

Hurraaa!!!

Det er slet ikke så slemt at have fødselsdag. Specielt ikke, når man kan give sig selv gaver:


"Happy birthday to me..."

Nu: et lille glas vino, Coldplay på P3 - og litteratur...

mandag den 27. august 2012

At danse i søvne...

Her er meget stille, jeg ved det. Jeg burde skrive noget mere. Men jeg er sgu bare så træt, at jeg går rundt og ligner Mogens Glistrup.

Derfor bliver det ikke til meget andet end et billede af mit sidste nye læsestof. (Hipt produceret på instacollage...)



Men hvilken en skal jeg snuppe først?

Tjek forresten lige det her: (link til youtube). Det lækreste danske nummer der er kommet i lang tid. Jeg skamlytter det. Danser rundt i søvne.

Og nu vil jeg sove i 100 år!




søndag den 19. august 2012

Om at sige pænt farvel...

Jeg pakker mit liv i flyttekasser. Det er ikke det sjoveste i verden. Jeg er nemlig samler. Som i seriøst problematisk (men dog ikke der hvor klinisk rengøring skal tilkaldes sammen med den blå vogn... endnu).

Nå, men det gode ved flytninger, er at man endelig kan komme i bund i bunkerne. Smide ud. I stor stil!
At tænke sig. Frem fra en skuffe, kom denne her:



Den virker skam endnu. Og mens jeg har smidt noget mere ud, har jeg hygget mig med adskillige bånd fra min barndom (Dem har jeg nemlig også gemt). Bånd fra dengang hvor man sad klar ved radioen med fingeren på optager-knappen.

Jeg har besluttet mig for, at blødsødne mig ikke må være med til at pakke sammen denne her gang. Det er forbudt at sidde og falde i staver over gamle dagbøger, billeder og breve. Og det er endnu mere forbudt at klynge sig til en sko/bamse/nips og klynke over at tingen skal videre ud i verden. Specielt hvis denne ting ikke har været i brug eller været savnet, al den tid jeg har boet her.

Så jeg har hen over weekenden stillet mig selv spørgsmål som:


  • Hvornår har der nogensinde været nogen fornuft i at eje tre eksemplarer af Ringenes Herre? (Bøgerne vel at mærke...)
  • Når nu de der ækle røgelsespinde har ligget på bunden af skuffen i tre år, tror du så du står og får brug for dem i morgen?
  • Kunne det tænkes, at du kunne sige farvel til de der sko med hul i sålen?
Og:

  • Hvornår var det lige du forestillede dig at smide dem her på anlægget igen?



Nå, jeg har ikke tid mere. Jeg skal på lossen og smide ud.

P.s. Hvis du, på en genbrugsplads i Århus, ser en lille fortabt sjæl stå hulkende ved en tøj-container og vinke fortvivlet til en pose. Så er det nok bare mig, der alligevel synes det er lidt underligt at sige farvel til tøj, der trods alt har fulgt mig siden jeg var 16...



fredag den 17. august 2012

Om nostalgiske gensyn...

Det sker, jeg bliver nostalgisk. Specielt når det regner. Så i går, da regnen slog på ruden, lavede jeg sort, sort kaffe og slog mig ned med gode gamle Dan T. og hans Vangede Billeder.



Jeg har læst den masser af gange. Og hver gang tager den ene side den anden. Jeg sluger alle ordene. De finurlige ordspil. Lærer alle karaktererne at kende. Endnu en gang. Som det sker hver gang jeg har et nostalgisk møde med gode, gamle Dan Turèll.

Og nogle gange sker det, at jeg bare ikke kan få nok. Og så må man jo ty til Halfdan E.






torsdag den 16. august 2012

Lille Peter edderkop

Jeg er ikke sådan en med fobier. Faktisk overhovedet ikke. Altså, jeg er ikke voldsomt pjattet med slanger. Og TIVOLI til jul kan have en tendens til at give mig en smule klaustrofobi. Men ellers er jeg sådan pænt frygtløs. Jeg er ikke bange for højder, åbne pladser og skaldede mænd. Møder jeg en edderkop, studerer jeg den, fanger den og sætter den ud i det fri.

Lige indtil: Jeg vågnede glad og groggy fra min eftermiddagslur og fik øjenkontakt med ham her:



Jeg ved ikke om jeg skreg, men jeg beder undskylde for den noget elendige billedkvalitet. Men mine hænder rystede...

Nu lever lille Peter edderkop i et stykke køkkenrulle i en kloak et sted. Der må nemlig være en grænse. Har Peter hår på ryggen og øjne så store som tekopper, så skal han i hvert fald ikke bo hos mig!


onsdag den 15. august 2012

Det man siger, er man selv...

Når nogen (læs: jeg) siger "Jeg er så elendig i et køkken, at jeg ikke engang kan koge et æg."...



Så passer det altså...


fredag den 10. august 2012

Hvad er barnets navn?

Da jeg var en lille pige og gik i børnehave, ville jeg virkelig gerne hedde Rose. Allerhelst Rose Syren. Det var ingen sag at få de andre unger på blå stue til at kalde mig mit nye yndlingsnavn. Værre var det straks, da jeg også begyndte at kræve det af pædagogerne. I 2 dage valgte jeg simpelthen at ignorere alle, der kaldte mig ved mit dåbsnavn. Det gik lige til yndlingspædagogen tog mig på skødet og forklarede mig, at jeg burde være glad for mit smukke navn. Og hvad ville jeg sige til, at vi døbte en af dukkerne Rose Syren Jensen? Okay så...

Men stakkels den mor/far/pædagog/you-name-it, der skal overbevise nutidens søde poder om, at deres navn er smukt og velklingende... Og at der da slet ikke er nogen grund til at ønske sig at hedde noget andet.

Listen over nye godkendte fornavne er netop kommet på gaden.

Jeg har været inde på det før. Sære navne nogle forældre giver deres børn. (Jeps, jeg griner stadig højt af Tom Jerne...)

Efter at have læst listen, må jeg endnu engang undres over, HVOR specielle vi ønsker at være. Så specielle, at vi synes det er okay, at det kommer til at gå ud over vores børn.

Jeg døber dig Ludo Lurifax Awesom Nielsen - og gå så ud og ha' et fantastisk liv!




tirsdag den 7. august 2012

Vil du se min smukke verden?

Nu regner det sgu fanden. IGEN! Og jeg keder mig. Jeg har drukket formiddagskaffen. Fået lammetæv af moderen i wordfeud. Set på nogle mænd i en kajak (Okay, ikke alt ved OL er fedt...). Skiftet sengetøj. Gået en tur med støvsugeren. Læst i en bog. Set på nogle damer i en kajak (...??!?). Stirret tomt ud af vinduet. På regnen. Igen.

Men når jeg en sommer i fremtiden tænker tilbage på sommeren 2012, så vil den ikke være fuld af regn, regn, regn. Næ nej, den vil se sådan her ud:








Takket være Instagram vil endda de lange kedelige, våde dage være smukke. Ja gu' fanden er verden pakket ind i filter. Ja gu' fanden er det selviscenesættende på den klamme måde. Ja gu' fanden er hele verden ikke altid lyserød. Men det er sgu da pænt... 

Enig? Så lad os mødes på Instagram. karinadahl81 

Så kan vi jo sammen dele alle vores smukke regnvejrsdage...




torsdag den 2. august 2012

Agurketid og kærlighed...

Der er agurketid i blogland. Der sker så forrygende meget i mit lille liv, men det er som om, det ikke rigtig kan finde herind.

Men nu skal det være. Jeg bliver nemlig nødt til at prale lidt...

For det er nemlig ikke hver dag, man bliver moster. Og da slet ikke til det smukkeste barn i universet!!!