tirsdag den 28. februar 2012

Tanker fra en telefon-kø...

Det er en af den der slags dage, hvor man måske bare skulle være blevet i sengen med dynen over hovedet. 

Da jeg vågnede i morges, var det med begyndende øjenbetændelse og vold-elektrisk hår (Det lignede seriøst, at jeg havde leget lidt for meget med den der kugle der stod i fysiklokalet i folkeren...) Jeg har allerede (kl. 12.13) fået to fine blå mærker på underarmen (Efter heftig slåskamp med genstridig skabslåge). Der er overhovedet ikke mere kaffe i min kaffedåse - og oven i det har jeg så just fundet ud af, at jeg (af endnu uopklarede årsager) ikke får SU i morgen. Hvad gør man så? Man ringer til SU kontoret. Telefon-kø... Det har nu taget 45 minutter at komme fra nummer 9 til nummer 4 i køen (Hvor skal man henvende sig, for at få en kasse mere åbnet?)

Nå, men det var så ikke i dag, jeg lige kom ind på læsepladsen og fik kravlet mig videre i det der speciale. Jeg tror nu heller ikke, det vil være særlig sundt for mine omgivelser. Mit humør er rent minus på plus-skalaen, og der er temmelig stor chance for, at jeg vil komme til at dele patvridere ud til den første og bedste, der kommer til at sige noget forkert... Så er det sagt!

.........

Måske jeg bare skal kravle tilbage under dynen og lade Tycho Brahe have dagen for sig selv!?
Og så med den fantastiske "Michael Laudrups tænder" som selskab.


En helt fantastisk mail-korrespondace om jonglere med hverdagen, skrevet så man hulker - af grin.

Så er jeg da sikker på, at der i hvert fald er noget at grine af i dag...


søndag den 26. februar 2012

It's a wonderful night for Oscar!

Okay, okay - Jeg var måske lige lovlig bitter i sidste indlæg. Pladsen gik vist lidt for meget med at pege fingre, og jeg glemte dermed i skyndingen min egen lille svaghed... som måske ikke er helt så lille endda.

Jeg elsker, ELSKER(!!!) award shows! Og det er lige meget om de hedder Emmy, Grammy, Tony, Robert, Reumert eller Oscar. Det er ren looove!

Og i nat står den så på Oscar.
Billetterne til Oscar-show i biffen er i hus. Ikke noget med at sidde hjemme foran de små 14". 

Hvorfor er det så, det er så fedt at se det der Oscar? Jo, det er takketalerne. Jo vildere jo bedre! Hvem husker ikke ham her?



Jeg kan ikke gøre for det, men når jeg nu ikke selv ligefrem kandiderer til hverken en Grammy eller en Oscar, så elsker jeg at se andre modtage dem. Og hvem ved, men måske er det i nat, vi får en ny Roberto.

Bliver det godt? Forhåbentlig. Og jeg er klar!


fredag den 24. februar 2012

Bare jeg må blive fri...!!!

Så blev det fredag og dermed X Factor-dag...

Og så er der en ting der er sikker - så er JEG i hvert fald ikke at finde foran fjernsynet! Det er ikke fordi, jeg skal være snerpet. Folk må se alt det X Factor de orker - Bare jeg må blive fri...!!!

Jeg er et af den slags mennesker der sidder og fnyser bistert ned i min kolde fredags-hvidvin over programmer som X Factor. Skal jeg bruge fredag aften hjemme, gør jeg det hellere under dynen med en god bog end med fjernsynet tændt... Og bedre bliver det ikke, hvis der er nogen der foreslår mig at bruge tid på programmer som Paradise Hotel, Singleliv, luksusfælden eller De onde mødre... 

(Med chance for at lyde lige så stram som den kære Bethany...) Jeg bliver så træt!!!

Så læste jeg lige på politiken.dk at filmen Bodyguard skal laves som musical. - der er jo penge i skidtet...
Endnu engang sidder jeg her og fnyser. Det er jo næsten lige så blasfemisk, som Dirty Dancing the Musical(!!!) 

Jeg vil da tusinde gange hellere bruge mine penge på noget nyt og spændende - Så behøver jeg ikke sidde der og fnyse over spildte penge, mens Spiderman tager det høje C, hængende i en alt for tynd wire over Broadway...

Nogle svælger i Reality tv, talentløse talentshows og intetsigende udstyrsstykker - og så er vi nogle, der svælger i at fnyse over Reality tv, talentløse talentshows og intetsigende udstyrsstykker. Og hold nu k*ft hvor kan jeg fnyse! 

Men hvad ret har jeg til at bestemme hvad der er godt og dårligt tv? Eller god og dårlig musical? Eller god og dårlig smag? Ikke en skid - Men jeg vil have lov til at fnyse - Lige så højt jeg kan!!!

Det minder mig om en samtale, jeg havde med min mor forleden:

Mor: "Hvad laver du?"

Mig: "Jeg sidder lige og ser DR2..."

Mor: "Ja ja - Bare jeg må blive fri...!!!"


onsdag den 22. februar 2012

EDGES - en viral ungdomsmusical

Der er gang i noget stort på Fredericia Teater. De spiller netop nu ungdomsmusicalen "Edges", der er skrevet af Benj Pasek og Justin Paul. De skrev forestilling i 2005, da de begge blot var 19 år gamle og studerede på University of Michigan.  

Foto: Søren Malmose

Forestillingen handler om springet fra barndommen til det svære voksenliv. Den handler om at turde elske, at turde hade, om at savne og om at se livet i øjnene. Alt dette, fortalt i en cyklus af sange, godt understøttet af alverdens teknologi og brug af sociale medier, der inviterer publikum til interaktion. 

Og de godt 200 efterskoleelever, jeg så forestillingen sammen med, var helt med på idéen. Fra første tone blevet slået an, af det i øvrigt yderst velspillende orkester, kogte salen. Forestillingen taler helt tydeligt de unges sprog - Og ja, så kan det godt være, at jeg sidder der som en småvrissen, halvgammel kone og undrer mig over at "det ungdommen i dag vil have, er Facebook og gajolpakke-filosofi." - Men hold op, det virker jo!!!!

De fire skuespillere, Bjørg Gamst, Lars Mølsted, Maria Skuladottir og Thomas Jensen er alle utroligt velsyngende og velspillende, og det vil være synd at fremhæve nogle frem for andre (selvom der helt sikkert er en stor flok efterskole-piger, der synes, at ham Lars Mølsted er sød... og pæn i bar overkrop - det sagde de i hvert fald efter forestillingen!)

Foto: Søren Malmose

Hvad er det så, de har gang i på Fredericia Teater? Jo, det er en musical-revolution. Det er fantastisk dejligt, at der er et teater i Danmark, der tør at tage livtag med materiale og forestillinger der nødvendigvis ikke er kendt at den brede befolkning - ikke endnu i hvert fald... Musicalgenren får en helt ny chance i Fredericia. Her er det ikke kun glimmer, glitter og handlingslammede udstyrsstykker - som musicalgenren så ofte får skudt i skoene at være - publikum præsenteres for. Her er det historier med noget på hjertet. Det er dejlig tiltrængt!

Sidder der nu en enkelt læser af bloggen her og har fået smag for at ville se forestillingen, så er det ved at være op over. Forestilligen spiller til lørdag d. 25/2 - 2012 og billetter kan bestilles HER.

Giv det en chance! Jeg glæder mig i hvert fald til at jeg skal se teatrets næste forestilling "The Five Last Years", der spiller i marts.

(Jeg er kulturblogger for Fredericia Teater. Jeg får billetten til forestillingen gratis, mod at jeg skriver om den. - Hvad jeg skriver er helt op til mig.)


onsdag den 8. februar 2012

Velkommen til!

Her på siden vil jeg, som kulturblogger for Fredericia Teater, dele mine oplevelser fra deres mange forestillinger.


Og mon ikke der også bliver plads til tanker og observationer fra mine ture rundt i det danske kulturland?!

Ihh, hvor jeg altså glæder mig til at dele mine oplevelser med Jer! :-)