torsdag den 29. marts 2012

Hvad hjertet er fuld af....

Lad mig lige slå det fast med det samme. Jeg holder meget af mit ene-og-alene single liv!

Meeen... Har man mon været single for længe, når man ringer til lægen for at bestille tid til en piktest?


tirsdag den 27. marts 2012

Om forårsforelskelser....

Jo, jo... det kan godt være at han er lille og chubby, med noget der skulle ligne en moustache...





Men den vokal...!

Altså hvis jeg var 20 år igen, så skulle han da bare ringe, om det så var kl. 18.00 juleaften (rødme)... SUK!


mandag den 26. marts 2012

Nogen der skal have et spark i løgene?... Jeg spør' bare!?

"Hvem i den her møg-bule, skal man sparke i løgene for at få en kasse mere åben?" 

Råber hun hele vejen ned igennem Fakta. Hende med Danfæ frakken, Hunter støvlerne og de lidt for store solbriller i panden. 

I den ene hånd har hun en kurv med en liter øko-mælk, en pose speltboller (gudhjælpemig!!!) og en bøtte hytteost. I den anden hånd holder hun en lille, storhylende dreng (hele vejen gennem butikken tituleret Valdemar... "Valdemar ikke sparke damen!", "Valdemar, vær nu sød... så får du en figenstang når du kommer hjem.", "Valdemar, ikke røre ved hylden, den er så mange bakterier på sådan en..."...).

Kl. er 16.30, butikken er fuld, den ene dankortterminal er gået ned og de to medarbejdere der er på job, giver den rent faktisk fuld skrue, mens de smiler stort til alle...



Hvis ikke det var fordi, hun stod med lille, kede Valdemar i hånden, så skulle jeg da gerne være den første til at give hende et ordentligt los i hendes imaginære (og sikkert helt utroligt lange) løg!!!





søndag den 25. marts 2012

Zzzzzz...

Jeg er næsten holdt op med at sove om natten. Det er ikke så godt. For det vanskeliggør i den grad at føre en normal hverdag...

Jeg er træt af at sove henover morgenmaden, specialebøgerne og kaffekoppen....

Haruki Murakami, må jeg godt få min nattesøvn igen (for pokker!)?





Et kapitel bliver nemt til fire... og klokken gerne lige så mange...

Læs den! (med chance for at sætte din nattesøvn på spil...)



Man skulle have været taxachauffør...

Det måtte jo ske...

De gamle har været i byen og jeg har ageret chauffør.

Jeg ved nu, at man kan komme igennem en politirazzia ved at vinke og smile sødt. 
Jeg ved nu også, hvordan min mor og far har haft det, når de har hentet mig i byen (UNDSKYLD, UNDSKYLD, UNDSKYLD!!!).
Jeg ved nu helt sikkert også hvordan to mennesker, der har spist græsk hele aftenen og skyllet det ned med vin og øl lugter...

Jeg griner endnu!

Måske jeg skulle overveje et karriereskift:


Åh jeg skulle have været taxachauffør
Pludselig kan jeg sé det -
Jeg skulle have været taxachauffør!
taxachaufførernes Greatest Hit
the cabdriver to end all cabdrivers -
Jeg ville have siddet der ved rattet
være hjemme og på arbejde samtidig
som i et sneglehus
eller som den perfekte værtshus-vært -
Jeg ville sidde ved siden af kunden
adskilt af askebæger og knirkende gearstang
og jeg ville sidde rank og rolig som en rutineret rotte -

Og jeg ville hygge om kunderne -
Jeg ville fortælle dem opmuntrende nyt fra vejrmeldingen
(jeg ville have radioen gående hele dagen
og måske endda termokande) -

Og en gang imellem
Måske én gang om måneden
ville jeg være gloomy og nedstirrende
og sort og skumlende og misantropisk og månesyg og mistænksom
og se ud som om jeg ventede at alle ville slå mig ned bagfra
eller i det mindste løbe fra regningen -
Dén dag ville jeg råbe og skrige sjofelheder og skældsord mod alle byens andre biler
og dén dag ville jeg kun le indvendigt -
Og morgenen efter ville jeg på ny
og mindst en måned frem
være den samme go'e gl. almindeligt afholdte chauffør
"Taxa-Turèll"
som de ville kalde mig -

Åh jeg kan næsten ikke vente!
Når jeg blir stor vil jeg være taxachauffør!
I mit næste liv vil jeg måske blive taxachauffør - ENDELIG!



Indtil videre vil jeg bare glæde mig til i morgen, hvor det i hvert fald ikke er mig, der har tømmermænd...


(Læs hele Jeg skulle have været taxachauffør af Dan Turèll her)


torsdag den 22. marts 2012

Om at lege sommer

Så var det lige solen skinnede. Og så var det lige man så Karina opføre sig som en glad øko-ko, der bliver sluppet på græs (Uden yderligere sammenligning overhovedet!!!). Frem fra skuret kom det lille havebord med tilhørende stole. Kaffe på kanden, specialebøgerne i skødet og de store solbriller på næsen... Og mens jeg sad der - uden overtøj - var det da lige før jeg overvejede at smide den langærmede og lade som om sommeren endelig var landet...

Men hov, hvad er det der sker, når man lader sig forføre af forårssolen? Jo, jo... Snue, snue og atter snue. Hvor ofte er jeg ikke blevet fældet af forkølelsen fra helvede, fordi jeg tror, at når solen skinner i marts, er det helt fint at hoppe i sandalerne og de bare arme? Hvor ofte har jeg ikke hørt mig selv sige "Ah, jorden er da ikke det mindste kold - hvis jeg bare sætter mig på min jakke, så kan jeg sagtens sidde her i solen uden at sætte mit helbred på spil!!!"? Hvor ofte har jeg ikke brugt den første uge af april på at ligge underdrejet med snot i hele kraniet, fordi jeg har danset fandango med solen i marts?
Alt, alt for ofte!

Derfor besluttede jeg mig også for at beholde den langærmede og strømperne på. Og det viste sig, at man godt kan lege forår alligevel. Se bare her:





















Og selv hunden er svært begejstret for den der sol:

(Nej, han rullede sig ikke. Han lagde sig ganske simpelt ned på ryggen og spredte benene... og der ligger han endnu og viser hele pakken til solen... og naboen!)

Jo, vi er skam nogen der forstår at nyde livet...

(Og kom så med den der forårssnue, så vi kan få det overstået...)


onsdag den 21. marts 2012

Det man siger... er man selv!?

...







Nemlig!!!
Jeg kunne ikke være mere enig!






(Fordi mit liv oftest ser sådan ud...)



tirsdag den 20. marts 2012

Verden ville være ond...

Hvis der ikke fandtes...


 dampbad, snevejr, kaffevarme dyner, 
solskin, regn, jazz, stilhed, larm, kys
skænderier, P2 om morgenen, lyse nætter, sauna
 røde bøffer, kold hvidvin, stjerneskud, cigaretter
flettede fingre, løbeture i regnvejr, 
duften af en ny bog, skovens mange farver, 
fuldmåne, nymåne, juleaften, sommerregn, frostsne, snemænd, 
lyden af katten der spinder, vilde fester, 
lange middagslure, is, lakridste, små babyer, 
vind i håret, drømme, biografer, liggestole, ferier, teltture
bål og brand, nattehimlen, 
muligheden for at overtrække, sneengle, stearinlys...  
blogs som denne


Hurraaa for det fantastiske (børne)teater!!!


Udfordring:

1. Find et barn...

2. Tag barnet i hånden...

3. Find et teater (der spiller en forestilling for barnets aldersgruppe - lille, men vigtig detalje!!!)...

4. Få jer en vild en på opleveren!!!

I dag er det nemlig International Teaterdag for Børn & Unge:


Der er ikke noget mere fantastisk end at gå i teatret med et barn. Børn er et fantastisk publikum, fordi de er så dejlige. Og ærlige. Og sjove. Og pisse irriterende... De forstiller sig ikke. Synes de, at forestillingen de ser, er kedelig, så skal man nok få det at vide. Men samtidig kan man være sikker på, at hvis de kan lide det, så EEEELSKER de det... Det er det bedste, det vildeste, det flotteste, det sjoveste de nogenside har set! 

Og så har børn én helt fantastisk kvalitet, når det kommer til teater. De opdager straks, hvis forestillingen taler ned til dem. For de er slet ikke så dumme, de små poder. Ofte har de fanget mere af handling, symbolik og fortælling end deres voksne med-tilskuere.
Jeg ser rigtig meget børneteater (på grund af mit studie - men også fordi jeg synes det er top-fed underholdning) og jeg arbejder med børneteater (det bedste job i hele verden!) (Børne)teater er fantastisk. Det er sjovt. Det er uhyggeligt. Man kan blive bange, glad, ked af det, forelsket, fortvivlet.... men altid rørt!

D. 22 - 29 april er der stor festival, for teater for børn og unge i Ringsted og Sorø. En uge pakket med professionelle børne- og ungdomsforestillinger fra hele landet. 
Der er musikforestillinger, dukketeater, tragedier og komedier... Alt hvad hjertet kan begære!
så er man i nærheden af Ringsted og Sorø i slutningen af april, så slå en smut forbi (også selvom du ikke har nogle børn med... der er stadig en masse at opleve)... Måske ses vi!?

P.s. HUSK for pokker at tage de små poder i hånden og træk dem med i teatret. IKKE kun den 20 marts, men også ALLE ANDRE DAGE. Når muligheden byder sig. Og har du ikke selv et barn, så lån et. Der er nemlig en masse fantastiske historier derude, der bare venter på at blive fortalt!



søndag den 18. marts 2012

Om søndage, løbeture og regnvejr...

Jeg gjorde det! Skød løbesæsonen i gang med 2,5 friske km. gennem vandpytterne (De var slet, slet ikke en skid friske... det gjorde skide ondt!) ...


Og helt ærligt, så er jeg faktisk drøn hammer elendig til det der med at løbe... Jeg pruster og stønner og bliver altid overhalet af alle de smækre-lækre mænd og damer i deres perfekt sammensatte løbeuniform, der selvfølgelig matcher skoen... Smilende og overskudsagtige, mens jeg lunter afsted og på en god dag løber som Phoebe fra Venner... (Og jeg har helt sikkert slave-ondt i hele kroppen i morgen...)

Men så er det jo godt at have en løbemakker, der løber lige så sjovt som én selv:
Og så synes han, lige som mig, at store vandpytter er meget sjovere at løbe igennem end udenom... (Vi har jo kun det skæg, vi selv sidder på...)

Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget... Belønningen er kiks (til hunni), kaffe, kanelboller, varmt tæppe og "Singing in the rain":


Så er der vist kun tilbage at ønske glædelig søndag!


fredag den 16. marts 2012

What a wonderful surprise


Det her er bare så svine godt, at jeg får ståpels over hele kroppen og kriller i maven!!!

Nu må i have mig undskyldt, for jeg har travlt! Travlt med at komme ud og danse mig gennem fredagen...

Oh Yeah!


torsdag den 15. marts 2012

En pose fuld af...


"Så, nu har jeg samlet den op og bundet knude på posen... Så hænger jeg den her! Man ved jo aldrig, om der skulle komme nogen forbi, der lige skulle stå og mangle en pose fuld af L***!"...

Der er åbenbart ikke alt, man skal forstå...


Åh, at være en smuglytter...

Picture this: 

Karina sidder ganske stille og fredeligt i bussen. Der er ikke mange passagerer med, der er stille og alt ånder fred og idyl...

Ind træder hun. Hende pigen med telefonen klistret til øret. Hun sætter sig godt til rette midt i bussen og ytrer højt og flot: "Jeg lover dig, han havde den største, jeg nogensinde har set!"... Og kvikke Karina tænker staks: STØRSTE HVAD? Smartphone? Kokkekniv? Motersav? Vatterpas? Pikkemand? (Kartoffel, kartoffel - som man siger... En potensforlænger er vel en potensforlænger... eller hvad?) 

Hvor tit har man ikke siddet i bussen, toget, kantinen eller venteværelset hos lægen og måttet lægge ører til samtaler, hvor man skiftevis krummer tæer og forsøger at stoppe det der grineflip, der bobler vildt og voldsomt i maven. 

Nu kunne jeg komme med en lang svada om hvor tragisk (og til tider temmelig underholdende) det er, at nogle mennesker ikke forstår, at nogle ting gør man hjemme (som at ringe til lægen om smerter i underlivet, eller til kæresten for at starte et kæmpe skænderi om opvasken, der ikke er blevet taget...) og andre ting gør man i det offentlige rum (som at huske på at andre mennesker også kan høre hvad man ytrer sig om - f.eks. hvis man taler meget højt ned i sin telefon...) Men den svada vil jeg lade det være op til andre at give...

For der er jo egentlig noget dejlig tilfredsstillende ved at være smuglytter (... Jo, der er!!!) For så kan man sidde der i bussen og tænke, at hvor er det godt, at der er nogen der er dummere, grimmere og meget mere uheldige end en selv... Og hvis man ikke kan få nok, kan man besøge Overhørt i Danmark. Siden for alle os smuglyttere der ikke kan få nok af alle de fantastiske (og pænt dumme, sjove, mærkelige) situationer der opstår når mennekser interagerer/kommunikerer...

Et eksempel:



Teenager: ”Jeg har lige lånt 350 af mine forældre. Så i aften skal jeg være stiv i Mokaiiiiiiiiii!”
— Kystbanen (mellem Rungsted Kyst og Hellerup). Overhørt af: lisbjerg


Så pas på derude, måske er der nogen der lytter med! Og til smuglytteren: Du er ikke alene!








tirsdag den 13. marts 2012

Spring has sprung...

Hunden i snor og så i skoven....

Og der midt i skovbunden stod de så... 


Nu står de herhjemme og jeg smiler!

Spring has sprung!




mandag den 12. marts 2012

Du spillede PIK til 47 point...

Random spiller i Wordfeud: "Hej søde! Hvad laver du?"

Karina: "Spiller Wordfeud...!!!"

Random spiller i Wordfeud: "Er du liderlig på mig?" (mens han spiller ordet PATTER)

Karina: "..." (Svarer ganske simpelt ikke, mens hun spiller ordet SNERPET)

Random spiller i Wordfeud: "HALLOOO... Er du der?" (SEX kommer på brættet)

Karina "..." (svarer stadig ikke, mens hun spiller ordet HARM)

Random spiller i Wordfeud: "Jeg river den af... vil du se med på webcam??!?"

Karina: Sukker højt og trykker på RESIGN...

(Må snart lære at lade være med at spille mod Random Opponent... De sarte mormor-nerver kan ganske simpelt ikke holde til det... RØDMER!)


søndag den 11. marts 2012

The Last Five Years - Tårer, smil og temmelig meget ståpels!

Det kan ske, at man er så forelsket, at selv om man forsøger at gribe øjeblikket og få tiden til at stå stille, så stormer den afsted og det kan være svært at følge med. Alt går næsten for hurtigt.

Det kan ske, at den man elsker går. At den kærlighed som engang næsten tog pusten fra én, er forsvundet. Det kan ske, at man sidder tilbage med en kasse fuld af minder og føler sig lille og bange i sjælen. 

Det kan ske, at alt det man drømte om pludselig bliver til virkelighed. At verden ligger åben og klar til at indtage med 300 km/t. At det kildrer af lykke helt ud i storetåen.

Det kan ske, at alt det man drømte om ikke vil lykkedes. At alt står i stampe, mens resten af verden drøner forbi og man forpustet forsøger at følge med.

Det kan ske, at to sjæle støder sammen med et ordentligt brag - og intet bliver det samme igen. 

...

På Fredericia Teater spiller de netop nu kammermusicalen The Last Five Years. Det er en "forlæns og baglæns"-historie om vild kærlighed, passion og et ægteskab der går i stykker. Det er historien og Jamie og Catherine. Vi møder hende den dag, hvor deres forhold definitivt er slut. Vi møder ham den dag, de tager på deres første stævnemøde. På halvanden time bliver deres historie fortalt. Han "går" forlæns og hun baglæns - og lige præcis på midten krydser deres historier hinanden. Til deres bryllup, hvor de får 10 intense minutter sammen. Vi ved, at forholdet går i stykker og langsomt finder vi ud af hvorfor.
Det kan lyde forvirende, rodet og uoverskueligt. Men det er det på ingen måde. Det er historiefortælling, når det er allermest genialt!

Halvanden time og fjorten musiknumre. Det er imponerende hvad Maria Skuladottier og Lars Mølsted præsterer som Catherine og Jamie. De rammer essensen af forholdet, så man tror fuldt og helt på hvad man ser og hører. Og så synger de, så selv englene stopper op og lytter med. Lækkert!

Scenografien er en masse kasser. Store kasser og små kasser. Kasser man putter sine minder i. Kasser man tager med sig, når man flytter ind. Og kasser man tager med sig, når man flytter ud. Livets kasser (Hvis man må blive så filosofisk...). Less is more - og det er dejligt at se på!

Musicalen er skrevet og komponeret af Jason Robert Brown. Den spillede første gang i Chicago i 2001 og Off Broadway i 2002. Forestillingen er et eksempel på hvad der er nyt og hot i amerikans musical i disse år. Det er velkomponeret musik og elegant historiefortælling. Og det er dejligt at se denne slags musicals i Danmark. 
Jeg har i et tidligere blogindlæg rost Fredericia Teater for deres initiativ og virkelyst i forhold til at præsentere nye og (her i Danmark) knap så kendte musicals. Og jeg synes stadig, det er svært at få armene ned over det mod, de udviser! 

Jeg ville sådan ønske, at folk tog mod til sig og tog en tur til Fredericia. For The Five Last Years er en forestilling der er værd at se - om man er til musical eller ej. 
Kom afsted for pokker(!!!) - Belønningen er tårer og smil -  og ståpels fra start til slut!

(Jeg er kulturblogger for Fredericia Teater. Jeg får billetten til forestillingen gratis, mod at jeg skriver om den. - Hvad jeg skriver er helt op til mig.)



fredag den 9. marts 2012

Mmmm...

Hunden ligger på mine fødder og snorker...

Det er varm kaffe i koppen...

Og der er videoer med sjove dyr på Youtube...


God weekend! :-)


torsdag den 8. marts 2012

Hip hip for en lukket fest...

Så blev det den 8 marts - Kvindernes Internationale Kampdag...

DET SKAL FEJRES!!!

... Ej, men for da Fuck i skuret for en lukket fest!!!

Ser vi f.eks. på Kvindehuset i København, så fejrer de dagen (to dage forsinket d. 10/3) med et tætpakket og festligt program, med programpunkter såsom:

13.00 - 14.30: ”I Godots venteværelse”: Gritt Uldall-Jessen og Kajsa Dahlberg afholder reading af deres omskrivning af Samuel Becketts værk "Waiting for Godot", kombineret med en dagbog skrevet af feministiske aktivister under en bz-aktion i Umeå, Sverige i 1983. 


Godt, her er planen: Vi skal bruge 100 kvinder på 50+, der brænder deres bh, mens de mindes de gode gamle dage på Femø med kussetryk og kridtpiber...

Hvis det er kampdag, så vil jeg godt have lov til at melde mig ud!

Idealet må da være ÅBNE fester. Fester hvor der bliver kæmpet for frihed og lighed køn, racer, religioner og seksuelle overbevisninger imellem!

Og så kan de der ikke vil være med, tage til Femø, Umeå eller op i røven på sig selv(!!!)

...

Ja undskyld jeg bliver lidt vred. Men jeg tror bare ikke, jeg bliver en lykkeligere og mere fri ved at lukke mig inde og hylde fortiden. 
Det kunne være mega-sejt at blive chef. Men det vil jeg da kun have lyst til at være, hvis jeg var god til det - ikke fordi jeg tilfældigvis er kvinde og skal være med til at udfylde en kvote. 

(Meget mere elegant formuleret på Jacobines blog!)

Arg!!!... Nu ifører jeg mig sgu joggingsættet og sætter mig foran flimmeren i Al Bundy-stilling!

God kampdag - trods alt!



onsdag den 7. marts 2012

Forår?!

Sukker og kigger ud på snevejret(!!!)



Grrrrrr.....!

Skal man bage kage eller tudekiks...?

Garfield er lånt her...


tirsdag den 6. marts 2012

Rend mig i underholdningen!!!

Paradise Hotel, Big Brother, Mig og min mor, For lækker til love, Divaer i junglen...

Fordummende Tv siger nogen, god underholdning siger andre.

Jeg faldt lige over den her artikel. Og så blev jeg faktisk en lille smule ked af det. Ked af det fordi jeg ikke forstår! Jeg forstår ikke, hvad det er, der får mennesker til at udstille sig selv for deres dumhed. At udstille sig bare for at udstille sig...

Når den kære Amalie udtaler: 

"Jeg er jo vant til at blive udstillet på det dummeste, så for mig er det intet. Jeg er sådan lidt, det kunne have været værre. Jeg griner bare af det."

Så ved jeg ikke om jeg skal grine eller græde! Og pigebarnet fortsætter:

"Når jeg er på tv, er jeg jo vant til, at det er mit eget program. Det er helt anderledes at se et program, hvor der skal være plads til andre. Når jeg ser det, tænker jeg, at jeg vil se noget mere med mig selv. Det bliver lidt kedeligt, og jeg tænker 'kom nu med noget mere mig', fordi jeg er vant til at se på mig selv(...)"

Det kan godt være, det bare er mig, men jeg kan ikke lade være med at være bekymret. Jo, selvfølgelig er det pigebarnet selv, der har valgt at udstille sig. Og hun er øjensynligt helt tilfreds med den status, hun har fået. Men hvad pokker er det, der får hende (og en helt masse andre mennsker) til at have et så voldsomt behov for at blive set, at det er lige meget, hvad de bliver set  for?

Jeg vil alle dage hellere se på nogle mennesker, der er gode til det de gør. Mennesker der har et talent og en viden, som jeg kan lære noget af. 

Om du, kære læser, synes det er god underholdning skal jeg ikke blande mig i. Jeg skal da også gerne være den første til at indrømme, at jeg da også har moret mig kosteligt over Amalie og hendes "sprogblomster".

Men jeg kan altså ikke lade være med at blive en lille smule ked af det, når helt små børn på spørgsmålet: "Hvad vil du være når du bliver stor?" svarer: "Kendt!"

Kendt for hvad? For at sige rigtig dumme ting? For at få lavet silikonebryster sammen med din mor? For at drikke dig fuld og kneppe for åben skærm?

Der må være andet og mere til underholdningen...

Amen!!!


mandag den 5. marts 2012

Kaffe og en lille smule kærlighed...

"Hvis man har kaffe og kærlighed, så har man alt..."

Og jeg som gik og troede, at 7 eleven bare var stedet for croissanter, klippekort og en hurtig coffee to go. Men man skal lære så længe man lever... Nu kan man date over kaffeautomaten.

Gad vide om hvert 4. forhold også kommer til at starte her?

...

(Jeg tvivler dog på fænomenet. Der var nemlig engang, jeg kom til at sætte mig på det der singlesæde i bus 5a mod Amager. Selvom om bussen var pænt fyldt, stod sædet ved siden af mig tomt under hele turen. Selv ikke den lokale bums, kendt for sin plads udenfor Amager Centret, satte sig ved siden af mig... Det kan skyldes flere ting:
  1. Jeg var i skyndingen kommet til at købe en antiperspirant deo for men, og duftede derfor som en revisor der hed Jørgen...
  2. Jeg havde øjenbetændelse og ingen make up på (Alle der har set mig sådan har troet, at jeg var meget syg og dårlig)
  3. Jeg havde en ubeskriveligt dårlig dag, og smilede derfor ikke ligefrem...
But still... Tør jeg mon købe sådan en kop? - For er der mon nogen der vil smile til mig? - også selvom jeg dufter som revisor-Jørgen?...)


Kære lille mormor

Nu er det officielt. Jeg kan ikke holde til at drikke vin og danse hele natten...

Det startede ellers meget godt. God mad, god vin, sjove mennesker. Det gik også meget godt, da dansegulvet blev åbnet... Men så fik jeg kastet mig ud i en vild ekstase - og var på dansegulvet de næste 5(!!!) timer. 

(Kære læser! Gør mig en tjeneste. Find en rød pølse. Tag fat i den ene ende. Ryst den. Sådan ser jeg ud når jeg danser... åbenbart...)

Men hold nu fest jeg havde det sjovt. Og da jeg lagde mit hoved på puden søndag morgen kl. 04.00, slog det mig: "Jeg kan endnu!"

Søndag kl. 12.00: "Av, for fanden....!!!" Jeg kravlede ind i sofaen, hvor jeg fandt mig en lille tæppeting og en pude til ryggen. Og der sad jeg så, helt stiv, resten af dagen, mens jeg tyggede mig igennem 10 afsnit af Matador...

Nu er det så, at jeg tænker: 
  1. Hvornår holder det op med at gøre ondt i de små dansefusser?
  2. Er det mon alderen der trykker?
  3. Er jeg i virkeligheden en 80'årig dame i forklædning?
  4. Og sidst, men ikke mindst: Hvordan får jeg jaget hende den gamle ud?
Mens jeg overvejer det, kan jeg også gøre op med mig selv, hvornår det er okay at tage dagens første middagslur... 

Kald mig bare mormor!



lørdag den 3. marts 2012

At sige verden ret farvel...

Det alleværste i hele verden er at skulle sige farvel til en man elsker!

Og selvom jeg øver mig, er jeg - heldigvis - ikke blevet bedre til det...

I går skulle jeg sige farvel til min onkel. Ganske uretfærdigt måtte han forlade vores verden, inden han blev 60 år. Efter rigtig mange års sygdom var det faktisk godt for ham, at han fik fred. Men helt egoistisk ønsker man, at døden vil holde sig væk. Så min moster ikke skal sidde der helt alene og være rigtig ked af det... Men sådan spiller livets klaver jo desværre ikke...

Så der sad vi så - hele familien - bænket i kirken. Og der stod den hvide kiste. Og der var masser af blomster. Og solen skinnede ind af vinduet... Og der, midt i det alt tristheden, kommer vi til at se på bårebuketten fra min mor og far.

Elsket og savnet! Fra Sanne og Pia

Og pludselig bryder små smil og grin stilheden. Livet går videre (... og hvem kunne vide, at min far havde en lille Pia gemt i maven?...)

...

I dag skinner solen. Jeg har taget den fine kjole på, smurt guld på neglene og er på vej til festlig fest for glade venner...

Kom bare an, du kære liv!


fredag den 2. marts 2012

Jeg, en bog-nørd...

Jeg er sådan en, der har rigtig mange bøger. Altså så mange bøger, at jeg hvert halve år må ud og anskaffe mig mere reolplads. Der er alle de bøger, jeg har læst (nogle af dem endda rigtig mange gange), og der er alle de bøger, jeg glæder mig til at læse.

Forleden blev jeg spurgt hvilken bog i min bogreol, der er den bedste. Jeg måtte melde pas. For er det muligt at vælge? og skal man vælge? For det er vel ikke den konkrete bog, der er det essentielle, men derimod oplevelsen og følelsen af at forsvinde helt ind i et fremmed univers.

Et af de allerførste minder jeg har, er fra en sofa i min barndoms paradis, det lokale bibliotek. Jeg sidder der, ved siden af min mor, med en kæmpe billedbog i skødet og ser på de farvestrålende billeder. Jeg kan huske det hele. Hvordan der lugtede af støv og bøger, hvor virkelig stille der var, hvordan solen faldt ind af vinduet og lagde sig i en stribe på gulvet lige foran sofaen. Når jeg i dag træder ind af døren på biblioteket, skal jeg bare lukke øjnene og snuse - Og så med et, er jeg tilbage i den mosgrønne plyssofa, ved siden af min mor, med den fine billedbog i hænderne…

Den første bog jeg læste helt selv, var Det lille hus i den store skov af Laura Ingalls Wilder (Jeps, hende der senere flyttede ud på prærien...) - Det var dengang, jeg tvang de andre piger i klassen til at lege nybyggere...

Senere blev skolens bibliotek et helle. Der hvor jeg flygtede hen, når verden (læs: skolegården) blev for voldsom. Her læste jeg tegneserier og pigebøger. Her tudede jeg over Martin og Victoria. Her tog jeg mit første livtag med Tolkien. Her var paradis!

Også i dag læser jeg meget. Faktisk hele tiden - helst - hvis jeg kan komme til det. Har jeg en bænk og en bog (og måske en coffee to go), så kan verden sådan set bare fucke af... Springe i luften, eller stoppe med at dreje rundt. Så længe jeg har en god bog, vil jeg sikkert ikke opdage noget.


Efter jeg har startet bloggen her, er jeg faldet over en anden fantastisk blog: Litteraturværkstedet.
Her er tanker om bøger. Og billeder af bøger. Anmeldelser og litteraturanbefalinger. Kombineret med et skønt blik på hverdagens små og store hændelser... Instant læseglæde! 

Og så lige et billede fra en anden ny yndlingsside: Bookshelf porn (Yes, yes - titlen siger vist det hele...)




torsdag den 1. marts 2012

Når skyggerne bliver lange...

Det kan være så svært at finde ro, når skyggerne bliver lange. For det er nu, jeg vågner. Det er den her tid på døgnet, jeg holder allermest af. 



Det er nu, jeg drikker te, læser tykke bøger, kigger på stjerner og nynner for mig selv, sidder helt musse stille og hører hvordan verden falder til ro og bliver tyst omkring mig. 

Det er nu, jeg samler tankerne, rydder op i edderkoppespindet, der er blevet skabt i min hjerne, får orden på den mentale bogreol.

Jeg elsker mørket. Specielt når det er allermørkest... lige før det bliver lyst. 


Natten er en gammel mand
Med en stjernekappe
Over skulderen vandrer han 
Ned ad månens trappe
Standser på det sidste trin
Roder i sin taske
Nipper en tår månevin 
Af en sølvblank flaske
Skænker blomsterne en tår
Af de dugblå strømme
Klapper jordens kind og går
...Ind i dine drømme
                                                   - Halfdan Rasmussen


Jeg elsker, når jeg til slut alligevel må overgive mig til søvnen og give slip.

Jeg elsker natten!