torsdag den 31. maj 2012

Øl, røv og koffeinchok...


Trækker op i pyjamasbukserne, kløer mig lidt i mit meget fedtede hår, råber RØV af mailprogrammer der driller og glæder mig til en meget kold og meget STOR øl i morgen!

...RØV!!!







tirsdag den 29. maj 2012

Det forsømte forår

Den gang jeg var en lille rookie på uni, havde jeg teaterhistorie. Det fag havde et pensum på pænt mange sider (Husker det som 1.000.000 - det var vist bare 6.000). Da vi kære små i maj måned skulle læse op til eksamen, var der varmt. Meget varmt. Solen bankede ned fra den smukkeste himmel, nogen nogensinde havde set. De lange lyse nætter inviterede til grillaftner og og måneskins-badeture. Men vi var standhaftige. Vi læste, øvede fremlæggelser og når det gik rigtig højt, var vi i Superkiosken overfor Statsbiblioteket og hente en lille sodavandsis eller på Uni Pizza og hente slatne kebabruller, når tiden endnu engang var løbet fra os. 
Da dagen for eksamen endelig oprandt havde vi planlagt det hele. Vi skulle lige negle den eksamen og så i kiosken efter en kasse øl og så ned og nyde friheden og sommeren i Botanisk Have. Eksamen gik fint. Oh du søde frihed! Ned i Botanisk... Lige da jeg havde åbnet min anden øl og nogen var kommet tilbage med en engangsgrill og en frisbee, mærkede jeg noget på min højre kind. En dråbe der faldt. Fem minutter senere stod himmel og jord i ét. Og det skulle blive august før sommeren endelig kom på besøg igen...

Efter en skøn pinse hvor solen har bagt og jeg endnu engang havde glædet mig til at komme ud og nyde sommeren efter endt aflevering, behøver jeg så at sige, at det er fredag jeg afleverer?!


Karma, du er og bliver en kost!!!



fredag den 25. maj 2012

Hvad vil du helst?...

Snave Birthe Rønn Hornbech eller undvære søvn i en uge?

Det var de valgmuligheder jeg fik i mit mareridt i nat. Enten at få lavet det der speciale færdig eller snave Birthe-pigen i gulvet...

Jeg husker, at jeg, i drømmen, et øjeblik kiggede lystent på hende... og så vågnede jeg med et sæt - kl. 5.45. Jeg er vågen endnu, i fuld gang med at skrive og klar til en uge med det vildeste søvnunderskud!



(Billede lånt her)


torsdag den 24. maj 2012

Jeg drømmer...

Jeg har et stort sovehjerte. Jeg elsker at sove. Elsker middagslure. Jeg kan sove hvor som helst...

Eller det vil sige, det plejer jeg at kunne. I de her dage er søvn noget underligt fragmenteret noget. Jeg vågner 3 til 4 gange om natten med koldsved og galoperende hjerte af frygt for at jeg har sovet for længe. Sovet over mig, så jeg ikke kan få lov til at aflevere det der speciale...

I nat sov jeg - endelig. Og da jeg vågnede i morges, havde jeg et klart billede af en drøm. 

Jeg lå i en mark fuld af kornblomster og valmuer. Solen skinnede, himlen var helt blå. Jeg skulle ingenting - ingenting overhovedet! Og bag mig stod Det Brune Punktum og gav denne her:



Og pludselig har jeg nu en meget klar fornemmelse af, at det hele nok skal komme til at gå! 



tirsdag den 22. maj 2012

Specialehjerne...

Man ved den er gal, når man, til specialet, skriver to helt enslydende afsnit, læser det ene, henter en kop kaffe, læser det andet og først to timer senere tænker... déjà vu!




mandag den 21. maj 2012

Ten(h)a to the rescue...

Præsten: Hved er barnets navn?

Gudmor: Tom Jerne

Præsten: Tom Jerne jeg døber dig...

En sød lille historie fra dengang hvor jeg hev lidt ekstra skillinger hjem ved at bruge søndag efter søndag i det lokale kirkekor. 
I shit you not, den lille dreng kom til at hedde Tom Jerne(!!!) Og oppe ved orglet stod vi seks sangere og proppede ting i munden for ikke at komme til at skrige højt af grin. 
Der var også dengang, hvor der var en lidt tyk, men ellers sød lille dreng der kom til at hedde Nisse Mann. Der var også Christian Frederik Henrik Jensen...

I går var der så en lille pige der blev døbt i Møgeltønder. Og i det øjeblik præsten spurgte 

Hvad er barnets navn?

og der blev svaret:

Athena...

Tog jeg mig selv i at grine så højt, at jeg ikke kunne høre de resterende navne. 

Stod forældrene virkelig der og syntes at deres datter skulle hedde noget, der i den grad leder tankerne hen på det her:



For jo, de har da ganske sikkert haft hende her i tankerne:





Men hvad sker der så den dag, hvor der er nogen der finder på at forkorte det ikke særligt kaldbare navn...??!?








lørdag den 19. maj 2012

Om spredte ben og andre perversiteter...

Jeg skal lære at vare min mund og tale pænt. For jeg har tydeligvis sat gang i noget, jeg ikke kan kontrollere. Se bare nogle ord der er blevet søgt på her:


Men det trøster mig trods alt at vide, at der må være nogen der må være blevet slemt skuffet. For søger man på "piger spreder ben", så finder man ham her:


Så bare gi' den gas! Og god weekend...


torsdag den 17. maj 2012

Og be' om dejligt vejr!



Jeg synes det er meget prisværdigt af sommeren at vente med sin ankomst, til efter jeg har afleveret speciale.

Men jeg sendte nu alligevel Marie her en tur op i mod himlen med ønske om lidt varmere vejr




For uldsokker i skoene i maj måned - come on?!




onsdag den 16. maj 2012

Hvorfor jeg elsker Haruki Murakami...

Vi ser ud over restauranten, og vores blik standser ved en pige, der sidder ved vinduet. Hvorfor lige hende? Hvorfor ikke en af de andre? Det ved vi ikke. Af en eller anden grund fanger hun vores opmærksomhed... helt naturligt. Hun sidder ved et bord til fire og læser i en bog. Hun er iført en grå hættetrøje, cowboybukser og et par forvaskede gule sneakers. På stolen ved siden af hende hænger en tyk sportsjakke. Den er også godt slidt. Hun er nok lige begyndt på universitetet, er ikke længere gymnasieelev, men ser stadig ud som en. Hendes hår er sort og kortklippet, helt glat. Hun har næsten igen makeup på og heller ingen smykker. Hendes ansigt er lille og smalt, og hun bærer briller med sort stel. Fra tid til anden rynker hun panden og ser alvorlig ud.
Hun er fuldkommen opslugt af bogen og slipper knap nok siderne med øjnene. Det er en tyk bog med hardcoveromslag, men den har fået smudsbind på hos boghandleren, så vi ikke kan se titlen. 
(...)
Der står en kaffekop på bordet. Og et askebæger. Ved siden af askebægeret ligger der en marineblå baseballkasket med et stort B for Boston Red Sox.(...) Med regelmæssige mellemrum tager hun kaffekoppen og fører den op til munden, men ser på ingen måde ud til at nyde smagen. Hun drikker bare pligtskyldigt af den, fordi den nu engang står foran hende. Indimellem stikker hun en cigaret i munden og tænder den med en plasticlighter. Hun kniber øjnene sammen, puster ukunstlet røgen ud, lægger cigaretten på kanten af askebægeret og trykker fingeren mod tindingerne som for at lindre en hovedpine i anmarch.

Mere? læs Efter midnat




mandag den 14. maj 2012

Selvfed - eller bare FED...

Madlog.dk - der er gået mode i det. Skal nu til at taste alt ind hvad jeg spiser - hver eneste lille rynkede rosin. For nu skal det være slut. Slut med tomme kalorier. Slut med maven, der får mig til at ligne en gravid i fjerde måned. Slut, blev der sagt. SLUT!

Kombinationen af kostomlægning og specialeskrivning...


Jeg undskylder på forhånd. Undskyld!

Nå, jeg må smutte - jeg skal ud og veje min mad...

(Billede lånt her)


søndag den 13. maj 2012

Så sandt (#4)...

Enten kan man hyle højt og længe op om, at kærlighed og blomster skal man give alle dage, året rundt - og ikke kun på de kommercielt indførte dage, så blomsterhandleren kan overleve....

Eller også kan man overgive sig og sende looove afsted til det mødrende ophav!




fredag den 11. maj 2012

Så sandt (#3)...


Som jeg ser ud, når jeg fræser ind og afleverer det der speciale om præcis tre(!!!) uger...


torsdag den 10. maj 2012

Put penge i den Jukebox...

... Så er der party i provinsen!

Foto: Søren Malmose


Jeg gav specialet fri og tog en smut til Fredericia Teater for at se deres teaterkoncert Jukebox med musik af Bent Fabricius-Bjerre. Ham der har skrevet musikken til Olsen Banden og Matador... og en helt masse andet. Man tager sig i at tænke Gud, har han også skrevet den; og den; og den der? Det er et temmelig imponerende hit-mageri, den mand står bag.

Forestillingen var et dejligt frisk pust på en ganske almindelig, halvkold, onsdag aften. På scenen sidder et stort og meget velspillende orkester. Sammen med de 10 medvirkende får de hele teatret til at klinge af vellyd. Og de 10 på scenen, de er skønne, smukke, talentfulde, vilde og helt igennem velsyngende. 

Men hvad er det så for en forestilling, de har lavet i Fredericia? Det er en teaterkoncert; en Jukebox Musical, som de siger på amerikansk. Altså en forestilling hvor man bruger kendte sange fra en kendt gruppe, kunstner, film, eller som her, komponist og sætter det hele sammen i et stort show, hvor der ikke er en gennemgående handling. Hvert nummer er sin egen lille historie. På den måde kan forestillingen komme vidt omkring og spænde over et meget bredere register. 
Teaterdirektør Søren Møller udtaler i forestillingens program:


Dér, hvor mange danske teaterkoncerter synes at have deres fokus på genopfindelse af numre og spektakulære udstyrsstykker, har vi med JUKEBOX valgt at lægge et helt andet snit. Fokus ligger i høj grad på kompositionen og er en rendyrket hyldest af et unikt menneskes helt ekstraordinære bidrag til dansk kultur. Og international kultur.

Det er her, vi finder forestillingens største styrke - og svaghed. Styrken er den store kærlighed, der er lagt i hvert eneste nummer. Svagheden det samme. Fra det kreative teams side er der øset en stor potion kærlighed i iscenesættelsen. Og på den måde drunkner nogle af numrene. Som tilskuer kan det på steder være svært at føle, hvad forestillingen vil. Hvorfor det er disse numre, der synges og danses. Hvor det er, forestillingen vil hen. Men så pludselig sker der noget og vi er som tilskuere fanget igen. Helt suget ind i det fine univers som det er lykkedes forestillingen at skabe. Her er ingen der flyver rundt i en wire i loftet, her er ingen der står på hovedet og synger, her er ingen kropssminke og outrerede kostumer (som vi har set i så mange af de mange andre teaterkoncerter, der har været spillet i det ganske land de seneste år...) Det er dejligt og forfriskende - ja nærmest retro... 

Og ja, så var der lige de der (ca 500!!!) gange, jeg havde ståpels af fryd under forestillingen. Når Maria Skuladottir synger Norwegian Sunset, Når Sara Gadborg krænger sin sjæl ud i Kærlighed, når Teit Samsø Clausen erklærer sin store kærlighed til Mor...
Og når Mads Æbeløe Nielsen synger Duerne flyver - ja, så tuder jeg!


Hvis det  ikke kan smelte et halvfrossent hjerte, så ved jeg ikke hvad der kan!?


Forestillingen spiller frem til d. 19 maj og billetter kan købes her.

Det var sidste forestilling i denne sæson på det lille teater i Fredericia. Jeg glæder mig sgu godt nok til den næste!

Så, nu mangler vi så bare at hr. og fru. Danmark lærer at klappe på 2 & 4... For filan!!! (Jeg lover lamme-tæv med en våd Søndags-Berlinger... Grrr!!!)

(Jeg er kulturblogger for Fredericia Teater. Jeg får billetten til forestillingen gratis, mod at jeg skriver om den. - Hvad jeg skriver er helt op til mig.)



tirsdag den 8. maj 2012

Ingen ord - kun musik...

Jeg ved ikke om man bliver voldsomt hormonel her på speciale-pinden... Men jeg har set denne her video mindst 10 gange i dag - hver gang har jeg fået en lille tåre i øjet.




Musik kan altså et og andet....


mandag den 7. maj 2012

Penge er kun papir...

Nu er det virkelig meget snart, at jeg skal aflevere det der speciale...

Jeg gjorde derfor et ihærdigt forsøg på at melde mig ind i en a-kasse i dag. Men hver gang jeg forsøgte at sende indmeldelsesblanketten afsted, gik mit net ned.

Vil det mon nogensinde lykkedes?



Hva' faen'....

Penge er kun papir!

(Billede lånt her... Total yndlings-overspring her på speciale-pinden)


søndag den 6. maj 2012

lørdag den 5. maj 2012

Verdens bedste mor?

Er jeg mon den eneste, der har bidt mærke i den? Den der fordømte reklame hvor mor, meget træt og opgivende, putter sit barn, sukker dybt, går ud i køkkenet og begynder at vaske op og gøre rent, stadig meget opgivende og træt - Og alt sammen i høje hæle.
Endelig kan hun smide sig i sofaen, hun er tydeligt udpint og lige ved at græde... Da hun pludselig finder en tegning, som barnet har lavet. Den forestiller mor, der står i køkkenet og vasker op med teksten "verdens bedste mor". Ih hvor bliver mor glad! Hun smiler, mens en speak fortæller os, at vil vi gøre mor endnu mere glad på mors dag, så skal vi købe den og den uro fra Georg Jensen...

Ih, hvor er mor dygtig. Hun klarer alting helt selv. Hun bærer hele verden på sine skuldre. Men øv altså...!!!

  • Hvorfor er mor så bange for ikke at slå til? 
  • Hvorfor skal hun leve under sådan et forventningspres? 
  • Hvorfor er hun dømt til et liv med mørke rande under øjnene og et barn, der kun kan huske en træt mor, der altid havde for travlt til at være til stede?
  • Og hvorfor filan synes hun, at det er nødvendigt at vaske op i høje hæle?

Mor, for pokker(!): Ta' den med ro, smid skoene, start en pudekamp, træk vejret og lad den skide opvask være opvask, bare engang imellem...


torsdag den 3. maj 2012

En nat bliver det sommer...

Lykken er den første rigtige lune aften på altanen med en kop te og Love Shop, der lover sommerens komme...




(Ja ja - jeg ved godt jeg er mega gammel... men altså, hvornår har Love Shop ikke styret for vildt?)

onsdag den 2. maj 2012

Undskyld, hvad?

Det er onsdag, klokken er 10.30 og jeg har allerede:
  • Sovet over mig
  • Smidt en kop kaffe på gulvet
  • Punkteret min cykel
  • Glemt hvordan man staver til arbejdsmoral


Hvis man ikke vidste bedre...