Put penge i den Jukebox...

... Så er der party i provinsen!

Foto: Søren Malmose

Jeg gav specialet fri og tog en smut til Fredericia Teater for at se deres teaterkoncert Jukebox med musik af Bent Fabricius-Bjerre. Ham der har skrevet musikken til Olsen Banden og Matador... og en helt masse andet. Man tager sig i at tænke Gud, har han også skrevet den; og den; og den der? Det er et temmelig imponerende hit-mageri, den mand står bag.

Forestillingen var et dejligt frisk pust på en ganske almindelig, halvkold, onsdag aften. På scenen sidder et stort og meget velspillende orkester. Sammen med de 10 medvirkende får de hele teatret til at klinge af vellyd. Og de 10 på scenen, de er skønne, smukke, talentfulde, vilde og helt igennem velsyngende. 

Men hvad er det så for en forestilling, de har lavet i Fredericia? Det er en teaterkoncert; en Jukebox Musical, som de siger på amerikansk. Altså en forestilling hvor man bruger kendte sange fra en kendt gruppe, kunstner, film, eller som her, komponist og sætter det hele sammen i et stort show, hvor der ikke er en gennemgående handling. Hvert nummer er sin egen lille historie. På den måde kan forestillingen komme vidt omkring og spænde over et meget bredere register. 

Teaterdirektør Søren Møller udtaler i forestillingens program:

Dér, hvor mange danske teaterkoncerter synes at have deres fokus på genopfindelse af numre og spektakulære udstyrsstykker, har vi med JUKEBOX valgt at lægge et helt andet snit. Fokus ligger i høj grad på kompositionen og er en rendyrket hyldest af et unikt menneskes helt ekstraordinære bidrag til dansk kultur. Og international kultur.

Det er her, vi finder forestillingens største styrke - og svaghed. Styrken er den store kærlighed, der er lagt i hvert eneste nummer. Svagheden det samme. Fra det kreative teams side er der øset en stor potion kærlighed i iscenesættelsen. Og på den måde drunkner nogle af numrene. Som tilskuer kan det på steder være svært at føle, hvad forestillingen vil. Hvorfor det er disse numre, der synges og danses. Hvor det er, forestillingen vil hen. Men så pludselig sker der noget og vi er som tilskuere fanget igen. Helt suget ind i det fine univers som det er lykkedes forestillingen at skabe. Her er ingen der flyver rundt i en wire i loftet, her er ingen der står på hovedet og synger, her er ingen kropssminke og outrerede kostumer (som vi har set i så mange af de mange andre teaterkoncerter, der har været spillet i det ganske land de seneste år...) Det er dejligt og forfriskende - ja nærmest retro... 

Og ja, så var der lige de der (ca 500!!!) gange, jeg havde ståpels af fryd under forestillingen. Når Maria Skuladottir synger Norwegian Sunset, Når Sara Gadborg krænger sin sjæl ud i Kærlighed, når Teit Samsø Clausen erklærer sin store kærlighed til Mor...

Og når Mads Æbeløe Nielsen synger Duerne flyver - ja, så tuder jeg!

Hvis det  ikke kan smelte et halvfrossent hjerte, så ved jeg ikke hvad der kan!?


Forestillingen spiller frem til d. 19 maj og billetter kan købes her.

Det var sidste forestilling i denne sæson på det lille teater i Fredericia. Jeg glæder mig sgu godt nok til den næste!

Så, nu mangler vi så bare at hr. og fru. Danmark lærer at klappe på 2 & 4... For filan!!! (Jeg lover lamme-tæv med en våd Søndags-Berlinger... Grrr!!!)

(Jeg er kulturblogger for Fredericia Teater. Jeg får billetten til forestillingen gratis, mod at jeg skriver om den. - Hvad jeg skriver er helt op til mig.)