onsdag den 29. august 2012

Ud og se...

Da damen i billetsalget spurgte, om jeg skulle have en pladsbillet, svarede jeg -heldigvis - nej.

Pladsen ved siden af det eneste fungerende toilet er top. Men så er det jo heldigt, at der er mindst 40 grader. Og ingen aircon.

Og skide mange tak til det unge par- med baby - der har taget en ramme øl og en boomblaster med. Hvordan kunne i vide, at jeg er helt pjattet med trance-dance-techno - specielt når jeg kører tog??!? SKIDE tak!

Endnu en herlig eftermiddag med DSB...

tirsdag den 28. august 2012

Hurraaa!!!

Det er slet ikke så slemt at have fødselsdag. Specielt ikke, når man kan give sig selv gaver:


"Happy birthday to me..."

Nu: et lille glas vino, Coldplay på P3 - og litteratur...

mandag den 27. august 2012

At danse i søvne...

Her er meget stille, jeg ved det. Jeg burde skrive noget mere. Men jeg er sgu bare så træt, at jeg går rundt og ligner Mogens Glistrup.

Derfor bliver det ikke til meget andet end et billede af mit sidste nye læsestof. (Hipt produceret på instacollage...)



Men hvilken en skal jeg snuppe først?

Tjek forresten lige det her: (link til youtube). Det lækreste danske nummer der er kommet i lang tid. Jeg skamlytter det. Danser rundt i søvne.

Og nu vil jeg sove i 100 år!




søndag den 19. august 2012

Om at sige pænt farvel...

Jeg pakker mit liv i flyttekasser. Det er ikke det sjoveste i verden. Jeg er nemlig samler. Som i seriøst problematisk (men dog ikke der hvor klinisk rengøring skal tilkaldes sammen med den blå vogn... endnu).

Nå, men det gode ved flytninger, er at man endelig kan komme i bund i bunkerne. Smide ud. I stor stil!
At tænke sig. Frem fra en skuffe, kom denne her:



Den virker skam endnu. Og mens jeg har smidt noget mere ud, har jeg hygget mig med adskillige bånd fra min barndom (Dem har jeg nemlig også gemt). Bånd fra dengang hvor man sad klar ved radioen med fingeren på optager-knappen.

Jeg har besluttet mig for, at blødsødne mig ikke må være med til at pakke sammen denne her gang. Det er forbudt at sidde og falde i staver over gamle dagbøger, billeder og breve. Og det er endnu mere forbudt at klynge sig til en sko/bamse/nips og klynke over at tingen skal videre ud i verden. Specielt hvis denne ting ikke har været i brug eller været savnet, al den tid jeg har boet her.

Så jeg har hen over weekenden stillet mig selv spørgsmål som:


  • Hvornår har der nogensinde været nogen fornuft i at eje tre eksemplarer af Ringenes Herre? (Bøgerne vel at mærke...)
  • Når nu de der ækle røgelsespinde har ligget på bunden af skuffen i tre år, tror du så du står og får brug for dem i morgen?
  • Kunne det tænkes, at du kunne sige farvel til de der sko med hul i sålen?
Og:

  • Hvornår var det lige du forestillede dig at smide dem her på anlægget igen?



Nå, jeg har ikke tid mere. Jeg skal på lossen og smide ud.

P.s. Hvis du, på en genbrugsplads i Århus, ser en lille fortabt sjæl stå hulkende ved en tøj-container og vinke fortvivlet til en pose. Så er det nok bare mig, der alligevel synes det er lidt underligt at sige farvel til tøj, der trods alt har fulgt mig siden jeg var 16...



fredag den 17. august 2012

Om nostalgiske gensyn...

Det sker, jeg bliver nostalgisk. Specielt når det regner. Så i går, da regnen slog på ruden, lavede jeg sort, sort kaffe og slog mig ned med gode gamle Dan T. og hans Vangede Billeder.



Jeg har læst den masser af gange. Og hver gang tager den ene side den anden. Jeg sluger alle ordene. De finurlige ordspil. Lærer alle karaktererne at kende. Endnu en gang. Som det sker hver gang jeg har et nostalgisk møde med gode, gamle Dan Turèll.

Og nogle gange sker det, at jeg bare ikke kan få nok. Og så må man jo ty til Halfdan E.






torsdag den 16. august 2012

Lille Peter edderkop

Jeg er ikke sådan en med fobier. Faktisk overhovedet ikke. Altså, jeg er ikke voldsomt pjattet med slanger. Og TIVOLI til jul kan have en tendens til at give mig en smule klaustrofobi. Men ellers er jeg sådan pænt frygtløs. Jeg er ikke bange for højder, åbne pladser og skaldede mænd. Møder jeg en edderkop, studerer jeg den, fanger den og sætter den ud i det fri.

Lige indtil: Jeg vågnede glad og groggy fra min eftermiddagslur og fik øjenkontakt med ham her:



Jeg ved ikke om jeg skreg, men jeg beder undskylde for den noget elendige billedkvalitet. Men mine hænder rystede...

Nu lever lille Peter edderkop i et stykke køkkenrulle i en kloak et sted. Der må nemlig være en grænse. Har Peter hår på ryggen og øjne så store som tekopper, så skal han i hvert fald ikke bo hos mig!


onsdag den 15. august 2012

Det man siger, er man selv...

Når nogen (læs: jeg) siger "Jeg er så elendig i et køkken, at jeg ikke engang kan koge et æg."...



Så passer det altså...


fredag den 10. august 2012

Hvad er barnets navn?

Da jeg var en lille pige og gik i børnehave, ville jeg virkelig gerne hedde Rose. Allerhelst Rose Syren. Det var ingen sag at få de andre unger på blå stue til at kalde mig mit nye yndlingsnavn. Værre var det straks, da jeg også begyndte at kræve det af pædagogerne. I 2 dage valgte jeg simpelthen at ignorere alle, der kaldte mig ved mit dåbsnavn. Det gik lige til yndlingspædagogen tog mig på skødet og forklarede mig, at jeg burde være glad for mit smukke navn. Og hvad ville jeg sige til, at vi døbte en af dukkerne Rose Syren Jensen? Okay så...

Men stakkels den mor/far/pædagog/you-name-it, der skal overbevise nutidens søde poder om, at deres navn er smukt og velklingende... Og at der da slet ikke er nogen grund til at ønske sig at hedde noget andet.

Listen over nye godkendte fornavne er netop kommet på gaden.

Jeg har været inde på det før. Sære navne nogle forældre giver deres børn. (Jeps, jeg griner stadig højt af Tom Jerne...)

Efter at have læst listen, må jeg endnu engang undres over, HVOR specielle vi ønsker at være. Så specielle, at vi synes det er okay, at det kommer til at gå ud over vores børn.

Jeg døber dig Ludo Lurifax Awesom Nielsen - og gå så ud og ha' et fantastisk liv!




tirsdag den 7. august 2012

Vil du se min smukke verden?

Nu regner det sgu fanden. IGEN! Og jeg keder mig. Jeg har drukket formiddagskaffen. Fået lammetæv af moderen i wordfeud. Set på nogle mænd i en kajak (Okay, ikke alt ved OL er fedt...). Skiftet sengetøj. Gået en tur med støvsugeren. Læst i en bog. Set på nogle damer i en kajak (...??!?). Stirret tomt ud af vinduet. På regnen. Igen.

Men når jeg en sommer i fremtiden tænker tilbage på sommeren 2012, så vil den ikke være fuld af regn, regn, regn. Næ nej, den vil se sådan her ud:








Takket være Instagram vil endda de lange kedelige, våde dage være smukke. Ja gu' fanden er verden pakket ind i filter. Ja gu' fanden er det selviscenesættende på den klamme måde. Ja gu' fanden er hele verden ikke altid lyserød. Men det er sgu da pænt... 

Enig? Så lad os mødes på Instagram. karinadahl81 

Så kan vi jo sammen dele alle vores smukke regnvejrsdage...




torsdag den 2. august 2012

Agurketid og kærlighed...

Der er agurketid i blogland. Der sker så forrygende meget i mit lille liv, men det er som om, det ikke rigtig kan finde herind.

Men nu skal det være. Jeg bliver nemlig nødt til at prale lidt...

For det er nemlig ikke hver dag, man bliver moster. Og da slet ikke til det smukkeste barn i universet!!!