lørdag den 30. marts 2013

At tude lidt med Morten Sabroe...

"A cupcake a day makes your sorrow go away," sagde jeg, lidt for højt fordi jeg skulle overdøve Springsteen.
Folk vendte sig mod mig. En smuk sort kvinde med en perlerække af hvide tænder smilede til mig. Jeg skyndte mig at tage smilet af hendes ansigt og lægge det i en æske i min hukommelse. Så gik jeg over gaden. Og standsede.

Mere? Læs "Du som er i himlen" af Morten Sabroe.


Det er historien om, hvordan Morten Sabroe rejser til New York for at skrive en bog om Hillary Clinton og i stedet ender med at skrive en bog om sin mor. 
Det er smukt. Og sjovt. Og rørende. Ja, det er ganske enkelt noget af det mest fantastiske, jeg har læst i mange, mange år.



tirsdag den 26. marts 2013

At være et nummer i køen....

En udsalgsvare i rodekassen. En tyk lille and i rækken af smukke svaner...

Eller måske bare en fri fugl, med solen i ansigtet og vinden i ryggen.

Da jeg besluttede mig for, hvad jeg ville være, når jeg blev stor, var det aldrig med ønsket om at blive rig, berømt eller feteret. Jeg valgte min vej, fordi jeg ikke kunne forestille mig at lave andet. 
Og jeg er glad. For jeg beskæftiger mig med det, jeg allerbedst kan lide i hele verden. Og det er mig flintrende ligegyldigt, at jeg ikke har fået mig en penthouse med udsigt over søerne eller en villa på Strandvejen.  Jeg er glad!

Og så er der alligevel dage, hvor jeg er træt. Træt af, at et tandlægebesøg kan vælte mit måndesbudget. Træt af endu engang at betale 80 kr til lapning af min cykel (Far, hvorfor insisterede du ikke noget hårdere på at lære mig den svære kunst?!). Træt af endnu et afslag på endnu en jobansøgning. Træt af modvind på cykelstierne. 

Men trætheden holder ikke længe. Jeg er måske nok en lille tyk and. Men så længe der bare er solskin på kinden, kaffe i koppen og nye udfordringer i kikkerten, er jeg en glad en af slagsen!


Bibliotektet, Rentemestervej


onsdag den 20. marts 2013

At tænke sig...

Hvad var der mon sket, hvis ikke Shakespeare havde opfundet engelsk?




tirsdag den 19. marts 2013

Hvad hjertet er fuld af...

"Jeg er ked af det, men jeg kan altså ikke elske dig."

Ordene var mine og henvendt til den hjemløse gut foran min lokale Netto. Han plejer at bumme en 10'er af mig af og til.

I dag var der dog ingen kontanter i min pung... Og åbenbart heller ikke plads i mit hjerte. Okay, jeg kunne ikke hjælpe ham, men jeg tror ikke han ligefrem krævede mit hjerte i bytte for en guldbajer.







søndag den 17. marts 2013

Om gode weekender...

Der er weekender der er så gode, at man synes de aldrig må ende.

Roskildesygen skred. Mor og Far kom til København. De Kongelige var i revyen og morede sig (Men det er en helt anden historie...)

Mor og far inviterede på sushi og hotel. Søndagen blev brugt på Glyptoteket. Mit køleskab er blevet fyldt (Ja, ja - jeg er 31 og forkælet...). Kaffen er drukket. Kram og historier er blevet delt.

Nu har de vendt bilen mod Jylland. Jeg er træt, træt, træt. Men mest bare Glad!

Mere vil have mere.




fredag den 15. marts 2013

Vi voksne kan også være kede...

Bevares. Jeg er 31 år. Jeg har et sted at bo, orden i økonomien, gode venner (og måske snart et job jeg kan leve af...). Men i dag er jeg 10 år og ked.

Jeg er pludselig blevet klar over hvor langt hjem, der er hjem til Vejle og Far og Moar. Jeg har ikke set min familie siden jul. Og nu er det marts. Og nu er det sådan, at min mor og far har planlagt at besøge mig i weekenden. Jeg har glædet mig siden midten af februar.

Men nu er mor blevet syg. Hun kaster op. Voksne Karina nikker meget fornuftigt til ideen om, at mor ikke skal tilbringe en weekend i København med Roskildesyge. Lille Karina græder en lille smule og har fået lidt ondt i maven. For hun savner mor og far. At være barnet. Få et kram. Være sammen...

Roskildesyge, du er en kælling!




tirsdag den 12. marts 2013

Livet set fra en cykel...

Jeg synger når jeg cykler. Højt! Gerne Prince, eller Queen, eller måske endda lidt Whitney

Til dig der tydeligt pegede fingre af mig, mens du vrængede på næsen...




søndag den 10. marts 2013

At være en Zombie paa Sengekanten...

De der søndage hvor jeg ikke rigtig kan overskue andet end at tulle rundt i nattøj, se Sherlock på Netflix, drikke kaffe og måske lige gå ned i Netto efter chokolade og cola. På de dage er jeg en rigtig zombie. 

Når jeg så har spist lidt for meget chokolade, må jeg afsted i fitness. Så står jeg til Stram Op og stirrer koncentreret ud i luften, mens jeg forsøger at holde mig oprejst. Det er de dage, hvor jeg har min zombie med på udflugt.

Jeg havde engang et job som opvasker. Der stod jeg i flere timer dagligt iført joggingtøj og plastikforklæde, mens jeg hørte ligegyldig radio-pop og svedte over sovseskåle, tallerkner og indtørret øllebrød. Jeg var en zombie på job

Når jeg bliver rigtig forelsket overtager min indre zombie hele min krop. Så siger jeg dumme ting. Hiver fyren igennem et længere forhør. Fortæller helt ligegyldige historier i et tempo, hvor man skal være mere end interesseret for at følge med.

Jeg har egentlig aldrig været særlig bevidst om at jeg deler krop med en zombie. Men så kom jeg med i Zombie paa Sengekanten, årets Studenterrevy.  Nu står jeg hver aften på scenen og udleverer min indre zombie. Og det er fantastisk. For jeg ved nu, at jeg deler krop med en zombie. Lad os kalde ham Mogens. Mogens bruger ikke vasketøjskurven. Han elsker frysepizzaer, mælkechokolade og discount-cola. Han fortæller klamme vittigheder og glemmer at handle ind. Nu hvor jeg er bevidst om hans tilstedeværelse, er jeg ikke så flov over ham mere. Jeg griner lidt af ham. Og synes faktisk det er helt okay at han vil bruge søndagen på Svend, Knud og Valdemar, chokolade og dyne. 

Åh, at være en zombie!


fredag den 1. marts 2013

Den der ejer sproget...

Ejer virkeligheden.

Derfor blev jeg også rigtig glad, da jeg forleden opdagede, at medierne faktisk er begyndt at tage denne kendsgerning alvorligt.

Kan vi ikke blive enige om, at fjumreår, betalingsring, udkantsdanmark, cafépenge og ældrebyrde er ord, der ikke burde findes i nogen ordbog. Aldrig mere!

Og nu: ud og nyde den første forårsdag...