Fruentimmerskolen - eller kunsten at blive offer for sine egen ambitioner...

Man kan ikke få alt, hvad man peger på. Så simpelt og alligevel så svært at acceptere. Og når man mister den man elsker, gør det ondt. Ondt i hovedet. Ondt i sjælen. Ondt i hjertet. Og man bider fra sig. Man slår og sparker, råber og skriger og jalousien viser sit grimme ansigt. Man kræver ejerskab og forsøger at tøjle sin elskede. Og alt går galt...

Foto: Bjarne Stæhr

I Odd Fellow Palæets Have spiller Grønnegårds Teatret Molières gamle klassiker "Fruentimmerskolen". Der, i den fine, gamle gård sidder vi under åben himmel og med byens lyde i ørene, mens den tragi-komiske historie udspiller sig for os.

Arnolphe er en mand i sin bedste alder. Han griner af de stakkels mænd, der er blevet gjort til hanrej af deres forfløjne, snaksaglige og kaffedrikkende koner. Selv har han den perfekte plan, nemlig at gifte sig med Agnès. En ung dame han, fra hun var en ganske lille pige, har formet og støbt, så hun passer perfekt til hans ide om den perfekte hustru. Hun er uvidende og naiv, blid og føjelig. Han gnider sig i hænderne og ler af de stakkels mænd, der ikke er så kloge som ham; og langsomt forelsker han sig i Agnès. Hun forelsker sig også; men bare ikke i Arnolphe.

Olaf Johannessen er modbydeligt god som den ambitiøse Arnolphe. Hans kærlighed og brændende jalousi til Agnès er så stærkt spillet, at vi tilskuere, selv når han er mest modbydelig, må få ondt af ham. Vi ved at hans slag er tabt, men ønsker alligevel, at den stakkels knudemand vinder kærligheden. Som den unge Agnès brænder Johanne Louise Schmidt igennem. Hun viser os en facetteret figur, der vokser fra naiv hengivenhed til moden kærlighed.

I Jesper Kjærs fine oversættelse blomstrer sproget. Molières aleksandrinere synger i vores ører og "yndigt" rimer på "syndigt". I Madeleine Røn Juuls iscenesættelse bliver det komiske tragisk og det tragiske meget morsomt. 

Find uldtrøjen, det varme tæppe og kaffekanden frem og gør dig selv den tjeneste at gå ind og se "Fruentimmerskolen". For de lyse aftner er som skabt til teater, kaffe og kærlighed under åben himmel...