fredag den 29. november 2013

idiot.dk

Det der øjeblik hvor man, efter panikgråd og vrede foran egen hoveddør, trykker send på anmeldelsen af cykeltyveri til politiet og det pludselig kommer tilbage til én, at man helt selv har parkeret cyklen på Vesterport St...






onsdag den 20. november 2013

Made in India - Notes from a baby farm

Det er lidt pudsigt, men nogle mennesker synes teatret er støvet og bedaget. At det at lave teater bare handler om at tage fat i en klassiker, kigge længe på den, måske ruske den en smule, sætte lidt lys på og BUM, så er der teater.
Men sådan er teatret, heldigvis, ikke kun. Det er så meget andet. Som f.eks. Made in India, en doku-teaterforestilling af Global Stories, der lige nu spiller på Teater Grob i København, som en del af CPH:DOX frem til d. 24 november.

Made in India handler om den eksplosivt voksende industri af rugemødre i Indien. Det er historien om de vestlige par, der vil gøre alt for at få opfyldt deres drøm om at få et barn. Og det er historien om de indiske kvinder der ved ni måneders arbejde kan tjene op til 5 årslønninger.


"This is like a glass baby, I have to keep it protected" Mansi Bhatta, 32 years old, Surrogate mother for a couple from Canada.

Tilskuerne tages med til Dr. Patels babyfarm i den indiske by Anand. Her møder vi tre indiske rugemødre, en kunde fra Canada og klinikkens indehaver, Dr. Patel. Vi kommer helt tæt på. Tæt på deres følelser, tanker og bevæggrunde. 

For hvad får et Canadisk par til at rejse helt til Inden for at få et barn? Og hvad får en indisk kvinde til at leje sin livmoder ud, som et hus for fremmede menneskers baby? De etiske dilemmaer står i kø og historierne bliver fortalt med nærvær og nerve.
På scenen står den indiske sociolog Amrita Pande og den danske skuespiller Nanna Bøttcher. Sammen giver de liv til de mange skæbner på babyfarmen i Anand. Forestillingen bygger på Amrita Pandes Ph.d. om indiske surrogatmødre samt det kunstneriske teams to rejser til klinikken i Anand.

Amrita Pande og Nanna Bøttcher, Foto: Morten Kjærgaard

Men hvad kan vi så bruge det her doku-teater til? Jo, vi kan bruge det til at lære og diskutere. Og Made in India er godt nok en af de mest interessante måder at præsentere et emne på, jeg har set i meget lang tid. For har man nogensinde set en sociolog gå på scenen med en skuespiller og spille en forelæsning? Nej vel. Og det er helt sikkert et eksperiment, der kunne være gået grueligt galt. Men det gør det på ingen måde. I Ditte Maria Bjergs iscenesættelse bliver de etiske dilemmaer og faceterede fortællinger rullet ud, så vi som tilskuere labber det hele i os og tager historierne og debatten med os ud af teatret når forestillingen er slut.

En ting er i hvert fald sikkert. Teatret er ikke altid blot til lyst. Men det kan nu alligevel sagtens være befriende og underholdende alligevel.




tirsdag den 12. november 2013

Sukker, sukker ikke...

Tænkte at det snart var tid for et lille sukkerstop. Det gik godt... I to timer.
Og i går aftes måtte jeg på jagt. 

Men det der er en hyggelig aftensnack, er sjældent særlig køn næste morgen:



lørdag den 9. november 2013

Hver ting til sin tid...

Nogle gange er det som om verden sætter turbo på. At tiden flyver og uret tikker. Jeg elsker det. At have travlt med fantastiske ting og dejligt arbejde. 

Men så sker det også, at det knap så sjove bliver underprioriteret en smule. Så glemmer jeg, hvor det er, jeg har gemt støvsugeren. Glemmer at få bestilt en vasketid. Glemmer at få vandet blomsterne.
Så pludselig står der en tør, gråbrun pind i vindueskarmen, der hvor der engang stod en Hibiscus. Vasketøjskurven har kastet op og det beskidte tøj er begyndt at formere sig ud på gulvet. Og bag døren ligger tre mindre dyr, af nogle nullermænd, der knurrer af mig når jeg kommer for tæt på. 

Nu må det være slut. Jeg må tage mig sammen og få gjort noget ved det!

I morgen....


lørdag den 2. november 2013

Skammerens Datter 2

Dengang jeg var 15 år, skete der noget fantastisk. I en mørk teatersal fik jeg en åbenbaring. Midt i musicalen Atlantis. Jeg græd og gøs; og vidste endelig hvad jeg ville være når jeg blev stor: Musicalstjerne! Jeg købte programmet og CD'en, klippede artikler ud af avisen og lærte alle sangene udenad. Jeg var helt og aldeles teenagebesat. I de følgende år voksede min kærlighed til musicalgenren. Jeg så alt hvad der var at se. Gammelt og nyt. Jeg forelskede mig i Les Misérables, græd til Miss Saigon og hoppede i sædet af fryd til RENT.

Der er løbet meget vand i åen siden jeg var 15. Jeg er aldrig blevet musicalstjerne og min kærlighed til musicalgenren er måske falmet en smule. Men jeg kan stadig Atlantis udenad - Og jeg har stadig CD'en (Signeret selvfølgelig...).

Forleden gav Østre Gasværk Teater mig muligheden for at komme forbi til et skud Skammerens Datter 2. Fortsættelsen på historien om skammerdatteren Dina, der har arvet sin mors særlige evner. Ved at se folk i øjnene kan hun få dem til at skamme sig og fortryde alle deres ugerninger. Musicalen er bygget på Jette Kaaberbøls fantasy-romaner. Det er mørkt, middelalderinspireret og visuelt imponerende.

Før jeg satte mig til rette i salen forleden, havde jeg ikke set den første musical og ikke læst bøgerne. Men jeg blev beroliget, for på Østre Gasværk Teaters hjemmeside står der at man sagtens kan se 2'eren som en selvstændig forestilling. Det holder ikke helt, desværre. I hvert fald ikke for en som mig, der hverken har læst bøgerne eller set den foregående forestilling. Jeg blevt tabt en smule på persongalleriet og konflikterne. Men langsomt rullede historien sig ud og jeg blev grebet. Af det fantastiske lydbillede der ligger som et tæppe under hele forestillingen. Af musikerne der, som et andet kor fra en græsk tragedie, følger forestillingen. Af scenografien der er utrolig enkel og dog meget virkningsfuld. Af de helt fantastiske kostumer, der får lov til at leve i den minimalistiske scenografi. Af det fantastiske søuhyre der kommer sejlende op af gulvet og indtager det fantastiske rum, den gamle gastank er. Og af historien om kampen mellem løgn og sandhed, lys og mørke.

Som jeg kan forstå det, er Skammerens Datter 2 et sammenkog af tre af Kaaberbøls romaner. Hvor 1'eren mere slavisk fulgte første bog er 2'eren et sammenkog. Og det mærkes. Der er næsten for mange historier på spil i Skammerens Datter 2. Der er historien om hvordan den onde Drakan undertrykker sine folk. Der er venskabet mellem Dina og Rosa. Og der er Dinas bror Davin, der slet ikke føler han slår til. Og fyrsten der holder sit folk som slaver. Og pludselig dukker en mørkemester med en slange på armen op. Og hvad er han mon ude på? 

Jeg er helt sikker på, at har man Læst Kaarberbøls romaner og set Skammerens Datter 1, så er Skammerens Datter 2 en værdig efterfølger. Den torsdag aften i teatret, var jeg omgivet af forældre og børn, bedsteforældre og skoleklasser. Før forestillingen sitrede luften af forventning. Og for de allerfleste blev den tydeligt indfriet. Og det er faktisk muligt at se både Skammerens Datter 1 & 2, hvor de, på udvalgte dage, spiller begge forestillinger kun afbrudt af et par pauser.

Og i salgsboden efter forestillingen stod der en pige på ca. 14-15 år, der med strålende øjne købte en CD og en plakat. Og jeg blev helt nostalgisk og gik hjem og genhørte hele Atlantis... 

Foto: Per Morten Abrahamsen