mandag den 1. december 2014

Noget om jul og taknemmelighed #3

På denne pivkolde onsdag d. 3. december, kommer det ikke til at handle så meget om taknemmelighed, men mere beslutsomhed. Det er mørkt, når jeg står op og det er ofte også mørkt, inden jeg er hjemme igen. Så jeg har altså lidt svært ved at tage mig sammen til at få træningstøjet på og kilomenter i løbeskoene. Netop derfor har jeg givet mig selv en lille juleudfordring. Hvor mange kilometer står der på kontoen, når 2015 skydes ind? Helst mange, for jeg har allerede spist de første 500 pebernødder og 2 kg. Bridge Blanding. Og hvis jeg ikke skal trille i stedet for at gå, allerede før vi når 2. søndag i advent, må der handling bag ordene. 

Derfor bliver dette lille indlæg en kontrakt med mig selv (og hvem der ellers skulle finde på at læse med. ). På med thermotøjet og løbeskoene!
Så hvis du ser en lille forpustet tophue, der lunter igennem mørket, er det bare mig. Hils gerne - eller endnu bedre: snør skoene og løb med mig! :-)

Glædelig 3. december...



Noget om jul og taknemmelighed #2

I går fik jeg åbnet godt og grundigt for taknemmelighedsposen. Så meget, at det fik sat en masse tanker igang hos mig. 

Da jeg forleden dag, på thanksgiving, havde engelsk med 5. klasse, kom vi, ganske naturligt, til at tale om ting vi hver især var taknemmelige for. Alle var vi enige om at være taknemmelige for hver dag at få mad på bordet og for vores familie og venner. Så var der endda en del, der gerne ville vedkende sig at være glade for muligheden for at gå i skole. Helt fantastisk var det at få muligheden for at opleve umiddelbarheden de små gik til opgaven med. For i samme sætning som mad på bordet og gode venner, blev der også droppet ord som penge, iPhone, fodbold og Nike sko. Og så var det, at det trak en smule i mit øjenbryn. For hvad kan man egentlig tillade sig at ytre sig taknemmelig over?

Er det okay at være taknemmelig for at have en iPhone 6 frem for en Nokia3210? Eller er det blær? Eller er det bare Jante der viser sit grimme ansigt? Et det kun sødt, når man er lille at være lige taknemmelig for fodbold som for tag over hovedet? Eller er det i virkeligheden kun mig der er en gammel snerpe?
Og hvad er du, kære læser, egentlig taknemmelig for?

Ja måske er det bare mig der er gammel og snævertsynet...
Men én ting er sikkert, at i går var jeg voldsomt taknemmelig for julens komme, julesylte og julekalender.

Glædelig 2. december... 




Noget om jul og taknemmelighed #1...

Julen er hjerternes fest. Det er tid for ædegilder, gavepapir i metervis, glimmer, chokolade, bagedage, glögg, sterinlys, julesange, glögg, Love Actually… og huskede jeg at nævne glögg!?
Julen er frustrerende, dyr og fuld af alt for mange traditioner. Hyggelige traditioner, sjove traditioner, og de ækle traditioner. Jeg elsker f.eks. at bage småkager og koge klejner. Gerne så mange, at jeg har et lager, der kan holde helt til påske. Jeg elsker den dag, hvor jeg smugkigger i julekassen og glæder mig til at det er okay at pynte op. Den første julesang i radioen får mig til at smile. Jeg hader så til gengæld, at man kan finde den første pose pebernødder i Fakta i starten af oktober. I starten af november åbnede en helt lille juleby lige udenfor min hoveddør; glæden ved at have adresse i Kbh K.. En hel lille klynge af små huse der faldbyder alt fra æbleskiver til uldsokker og filtede huer. Og så forleden var der ponytrækning. Små tykke rideskoleponyer, med rensdyrhorn fra Tiger bundet til hovedet(!!!). Lige når jeg bliver tvunget til at forholde mig til sådanne eskapader, hader jeg lidt på julen. 

Og så er det jeg må minde mig selv om, at det er hjerternes fest vi fejrer. Med fare for at lyde som en kliché, så kan man ikke købe hygge, gavmildhed og taknemmelighed. Man kan købe al tilbehøret, men hjertet skal være med for at det kan blive rigtig jul.

Min november har været lang og lidt blå. Det har været for let for mig at gemme mig bag uendeligt mange plader chokolade og seriemarathon på Netflix en masse. 
Derfor skal december være rød og fuld af taknemmelighed. Og hvorfor ikke starte med, på denne d. 1 december, at være taknemmelig for julen selv. At blive mindet om, at man er i live. At der er så uendelig meget at være glad og i live over. Og så kan det godt være, at gademusikanten udenfor mit vindue er gået i selvsving og nu looper "Rudolf" og "Glade Jul". Solen har kigget ind i dag og lavet striber på mit gulv, der er kaffe i kanden og lys i stagerne. Det er december og det er rart.

Glædelig 1. december...