mandag den 18. september 2017

AMERICAN IDIOT, Den Grå Hal...

Med rock operaen ”American Idiot” i Den Grå Hal på Christiania slår Heltmus Production deres berettigelse i det danske teaterlandskab fast med syvtommersøm. ”American Idiot” er en tur tilbage til 00’erne, men også en dystopisk fremtidsvision. For hvordan finder man meningen med livet, når livet ikke længere giver mening?

”American Idiot” handler om de tre unge fyre Johnny, Tunny og Will, der forsøger at gøre oprør mod deres røvsyge liv i en lille amerikansk provinsby. Tunny og Johnny rejser til storbyen for at søge lykken, mens Will bliver hjemme og forsøger at få forholdet til sin gravide kæreste Heather til at fungere. Tunny opgiver hurtigt storbylivet, melder sig til militæret og bliver, ganske hurtigt, sendt i krig, hvor han mister sit ene ben. Will finder sig selv i hårde stoffer, men finder samtidig også en side af sig selv, han ikke kan lide, Samtidig finder han også  den store kærlighed og mister den igen. Forestillingens sange er mestendels fra albummet American Idiot, men også fra Green Days store bagkatalog.

Foto: Martin Mydtskov Rønne

Det var med absolut ingen forventninger, jeg satte mig til rette i Den Grå Hal på Christiania til Heltemus Productions seneste satsning ”American Idiot”. Eller det vil sige, at jeg ikke vidste hvad jeg skulle forvente mig. Jeg sad der og lod mig, i de 90 min. forestillingen varer, suge ind i det dystopiske, dog smukke univers forestillingen præsenterer for os. Og pludselig gik det op for mig, hvor mange af Green Days numre jeg faktisk kender, også uden rigtig at have fulgt Green Days karriere, siden jeg som 13 årig, i 1994 købte albummet Dookie i et supermarked i Cannes og hørte det på repeat på min discman, mens de sydfranske bjerge for forbi.  
Det er et suverænt og virkelig velsyngende ensemble Heltemus Productions stiller med, til ”American Idiot”, med svenske Bruno Mitsogiannis som forestillingens absolutte midtpunkt. Han synger og spiller rollen som Johnny med en sådan sikkerhed og overskud, at man næsten tror han ER Johnny. Også Rikke Hvidbjerg som hans kæreste Whatsername skal fremhæves, for sin sublime stemmekontrol og Frederikke Vedel for sit sødmefulde, dog håndfaste portræt af Wills gravide kæreste Heather.
Benjamin la Cour, der i sidste sæson lavede scenografi til Fredericia Teaters smukke ”Klokkeren fra Notre Dame”, har igen begået et scenografisk mesterværk til ”American Idiot, hvor store betonklodser, helt enkelt, hejses op og ned i løbet af forestillingen og rullende fortove/transportbånd får universet til at skifte så let og glidende, at jeg flere gange måtte hvine en lille smule af fryd.
Denne anmeldelse har udviklet sig til en mindre lovprisning af alt det gode ”American Idiot” kan. Men det er ikke løgn, ”American Idiot” er et fremragende værk. Og om du mener du er til rock eller ej, bør du unde dig selv den oplevelse der er, at se denne forestilling, i lige præcis de her rammer og i den her scenografi.

Instruktør/koreograf: Tim Zimmermann Kapelmester: Mikkel Gomard Scenograf: Benjamin la Cour Kunstnerisk leder: Thomas Bay Medvirkende: Bruno Mitsogiannis, Christoffer Brodersen, Snorre Tøndel, Anders Gjesing, Rikke Hvidbjerg, Frederikke Vedel, Ksenia Timoshenko, mf.  


søndag den 17. september 2017

SKAM 1 - Eva, Aveny-T...

Den norske hitserie SKAM har, som det første sted i verden, ramt de skrå brædder på Aveny-T på Frederiksberg. Og det fungerer over al forventning. Det er ungdomsteater med nerve og noget på sinde.

Foto: Pernille Kaalund

Med udgangspunkt i første sæson af den norske hitserie SKAM, om den unge pige Eva og hendes kvaler med kæreste, gymnasiestart, jalousi, fortid og nye – og gamle veninder, blænder Aveny-T på Frederiksberg op for teaterversionen”SKAM 1- Eva”. Med en flok håndplukkede, helt unge skuespillere – nogle friske fra Gymnasiet, andre elever på statens skuespillerskoler – har Martin Lyngbo, tidligere direktør for Mungo Park i Allerød, sat i scene. Line Mørkeby har bearbejdet, og på fineste vis formået, at få skåret hele første sæson af SKAM ned og helt ind til benet. Hun og Lyngbo formår at få essensen af tv-versionen frem, så latteren ruller og tårerne triller. Blandt andet scenen, hvor Vilde brækker sig efter en alt for vild bytur, mens hendes fire veninder holder hendes hår, til tonerne af Dejlig er Jorden, er både så absurd komisk og på samme måde så rørende fin, at jeg måtte knibe en lille tåre.

Jon Stephensens scenografi er helt enkel og har publikum på tre sider, samtidig med, at salen også inddrages som spillerum. Det er med til at give forestillingen liv og nerve og scene – og kostumeskift foregår nærmest umærkeligt og giver et godt flow til forestillingen.

De 8 medvirkede ER deres karakterer, uden på nogen måde at være en 1:1 kopi af deres tv-alterego. Det er en ensemblepræstation man sjælendt ser og man mærker kærligheden og venskabet, alle 8 i mellem. Jeg bliver dog nødt til at fremhæve Frieda Joanna Krøgholt, der, kun 17 år gammel, giver os et nuanceret og rørende portræt af Eva. Det er meget dygtigt karakterarbejde. Sammen med Sylvester Byders følsomme gestaltning af Jonas, bliver hun nerven i SKAM 1 – Eva.

Jeg må - med skam - indrømme, at jeg gik ind til forestillingen som en skeptiker. Men jeg kan roligt sige, alt er love!

Iscenesættelse: Martin Lyngbo Scenografi: Jon Stephensen Bearbejdning: Line Mørkeby
Medvirkende: Frieda Joanna Krøgholt, Sofie Salee, Asil Al-Asadi, Nanna Finding Koppel , Karla Rosendahl Rasmussen, Sylvester Byder, Mathias Käki Jørgensen og Jonathan Sthalschmidt



søndag den 10. september 2017

MARIA OG MOHAMED, Teater Grob...

Teater Grob og teaterRICH er gået sammen og har begået en sci-fi-forestillingen MARIA OG MOHAMED. En opdagelsesrejse ind i Maria og Mohameds liv. Og det er en rutsjetur mellem store følelser, grin og en klump i halsen.

Maria er født og opvokset i Hellerup med højt til loftet, følelsesmæssigt overskud, nudistforældre og økonomien i orden. Mohamed er født i Mogadishu, Somalia, flygtet til Danmark og opvokset i Kolding med flugten og krigens skygge over familien i et fremmed land. Nu mødes de på scenen. MARIA OG MOHAMED er en collage, hvor Maria og Mohamed spiller hinanden i væsentlige begivenheder og relationer i deres respektive liv. Scenerne udspiller sig i et sitrende sci fi-univers – et ukendt territorium for dem begge. MARIA OG MOHAMED går på opdagelse i to menneskers liv på godt og ondt, og er en rejse til det indre rum.

Foto: Emilia Therese

Ved første øjekast er de et pudsigt match, Maria Rich og Mohamed Ali Osman, som de træder frem for os i deres blå heldragter med ens, nærmest selvlysende sko og hver med en kasse under armen. De skal på en ekspedition, en ekspedition ind i hinandens liv og historie. Og det er her det pudsige match, pludselig giver mening. Netop fordi der er så stor forskel på de to, både fysisk, kønsligt og baggrundsmæssigt, giver rejsen ind i hinandens historie mening. Og når de så går i gang med at fortælle hinandens historier, opstår magien. For det giver forestillingen så meget intensitet, at de ikke bare fortæller deres egne historier til hinanden og os. Som når Maria, som Mohamed, fortæller om dengang, han fandt sit alterego Ozzy. Eller når Mohamed, som Maria, fortæller om dengang, hendes liv krakelerede under stress og depression. Ja, så skiftevis griner og græder vi. Og de er gode de to. De tør gå planken helt ud og fortælle os alle de mest personlige og private historier. Det er modigt og virkelig godt spillet.

Daniel Wedel har iscenesat med sans for de personlige historier, med utrolig meget humor og plads til de helt store grin. Dramaturgisk halter forestillingen desværre. Der er steder hvor forestillingen dykker og det virker som om, den ikke helt ved hvilken vej den skal. Det er en skam, for når det hele kører, er det hele utroligt seværdigt, morsomt og lærerigt. For alt det der med rumdragter og rejser ind i et sci-fi-univers er, i mine øjne, slet ikke nødvendigt. Jeg kunne ønske mig lidt mindre rumrejse og lidt mere historiefortælling.

Maria Rosendahl Chemnitz har skabt en fantastisk scenografi og nogle kostumer, der understreger præmissen i rejsen til et fremmed, indre rum, der, i samarbejde med Malte Hauges gennemarbejdede lysdesign, rammer forestillingen flot ind.

Alt i alt en intens rejse ind i Maria og Mohameds univers. Og til slut opdager vi, at de slet ikke er så forskellige de to, Maria og Mohamed, men derimod skræmmende ens. Tak fordi i tør vise os det!

Manuskript: Vivian Nielsen Tekstfragmenter: Maria Rich og Mohamed Ali Osman Iscenesættelse og dramaturgi: Daniel Wedel Scenografi og kostumer: Marie Rosendahl Chemnitz Musik og live lyddesign: Øivind Weingaarde Lysdesign: Malte Hauge Dramaturgisk konsulent: Tanja Diers Medvirkende: Maria Rich og Mohamed Ali Osman