En opbrudt og splittet familie samles igen for at genbegrave den ældste datter, da opførelsen af en ny vej til et nærliggende flygtningecenter kræver flytning af en række grave på den lokale kirkegård. For første gang i 12 år vender den omkringrejsende, succesfulde mor og den flygtige og rodløse mellemste datter tilbage til huset, hvor den yngste datter og hendes far stadig bor, og hvor livet er arkiveret og mærkeligt gået i stå. Inden længe dukker gamle spor op og kampen om den fælles historie begynder. Hvem har ret til at fortolke og vurdere fortiden? Hvem ejer historien om hvem vi er? ANKOMST. AFSKED undersøger den mindste af samfundets sociale enheder: familien.
 |
Foto: Henrik Osthen Rasmussen
|
Hvis man siger, at venner er den familie, man selv vælger, så må familien være de fjender, man ikke selv vælger. Sådan er det i hvert fald i Jens Albinus forestilling ”Ankomst. Afsked” på Husets Teater. En opbrudt familie mødes på ny og gamle, hadefulde handlingsmønstre bryder ud i lys lue.
”Ankomst. Afsked” er et interessant bud på en modernisering af det klassiske familiedrama, som det kendes fra Ibsen, Tjekhov og Norén, her forfattet af Jens Albinus. Stykket havde oprindeligt premiere på Schauspiel Köln med titlen ”Umbettung” i 2016. Det er også Albinus selv, der har konverteret teksten til den danske ”Ankomst. Afsked” og samlet og instrueret et hold spændende spillere. Som forældrene ses Hans Rønne og Benedikte Hansen. Både sammen og hver for sig får de historien til at sitre og leverer to spændende og fuldstændig ulidelige personligheder, der i den grad er med til at holde liv i familiedramaet. Og omkring sig har de Maria Rich og Laura Skjoldborg som de to døtre Kate og Liv, der på hver deres måde forsøger at navigere i den labyrint af fortielser og skelletter i skabet, der gennemsyrer familien. Og så er der Morten Vang Simonsen som den unge Toby, der med hjælpsomhed og forståelse forsøger at vinde den yngste datter Liv, men i stedet bliver rullet ind i intrigerne. Alle fem leverer de spændende og levende figurer, vi på skift føler med og frastødes af ude på tilskuerrækkerne. Men mest stråler dog Benedikte Hansen. Hendes ganske ulidelige og selvcentrerede mor er så velspillet og intenst leveret, at det trækker det ellers lidt stillestående drama op.
Jeg er vild med teksten. Den sitrer og syder og viser familien som et forvrænget spejlbillede, man ikke har lyst til at se på. Det er bidende og morsomt. Men det er desværre også teksten der går hen og bliver forestillingens akilleshæl. Alle de mange ord får min hjerne til at sitre og historien til at stå stille. Af mangel på en bedre betegnelse, vil jeg nærmest sige, at forestillingen mangler lidt Tju-bang. Men se ”Ankomst. Afsked”. Skuespillerpræstationerne er det hele værd!
INSTRUKTØR OG DRAMATIKER: Jens Albinus SCENOGRAF: Rikke Juellund LYDDESIGN: Ditlev Brinth LYSDESIGN: Mads Vegas MEDVIRKENDE: Benedikte Hansen, Hans Rønne, Maria Rich, Laura Skjoldborg og Morten Vang Simonsen
Kommentarer
Send en kommentar